Telefonen ringer, netop mens hun er ved at vinke farvel til sine børnebørn. Kun ét ord lyder i røret: Geiger. Hun har ventet på det i mere end 30 år. Hun ved hvad det betyder. Hun henter sit våben, skruer lyddæmperen på, presser pistolmundingen mod sin mands tinding og trykker aft rækkeren i bund. Den myrdede er Stellan Broman, hele Sveriges pensionerede tv-legende. Da politibetjenten Sara Nowak hører om mordet blander hun sig straks, selvom det er uden for hendes område. Hendes kollega ved at Sara nærmest er vokset op i familiens store villa i den stockholmske forstad, og at der er brug for hende. Hun bryder alle regler og slutter sig til efterforskningen, mens hendes fortid, som tålmodigt har ventet i årevis, nu sniger sig ind på hende.
Et familiedrab ud af det blå forgrener sig i en gammel DDR-spionring, i terrorbevægelser og intense konfrontationer mellem mødre og døtre i denne medrivende spændingsroman, som er den første i en planlagt trilogi.
Søren
26.8.2024
Tildels forudsigelig og med et spinkelt og utroværdigt persongalleri.
Claus
31.5.2022
For urealistisk og for voldsfikseret men fine beskrivelser af den forlorne overklasse,
cbthorsson
17.8.2020
Meget god, egentlig. Den tager nogle uventede drejninger undervejs som bibeholder spændingen. Dog bliver den meget langtrukken i sine beskrivelser af østblokken og dens mere eller mindre markante/interessante personer.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen