Hævn for Millioner
Endelig tid til hævn!
Gift dig inden du fylder 30, eller du mister hele arven! Det er det ultimatum Amira Forsythe står overfor. For hende et yderst ubehageligt valg, men for Brent Colby alletiders mulighed for at hævne sig.
For otte år siden forlod hun ham foran alteret - uden forklaring.
Nu har han chancen for at gøre det samme: Han vil forføre hende, elske med hende ... og så gå fra hende.
I Brents øjne er Amira bare en forkælet rigmandsdatter. Men han har selvfølgelig heller ingen anelse om, hvad hun skal bruge pengene til, endsige hvor hårdt hun har brug for dem!
Dollar-prinsessen
Attraktiv, sød og tilbageholdende... Og forbasket rig.
Bree Kincannon har alt, hvad reklamemand Gavin Spencer ønsker sig. Da hendes far tilbyder ham en million dollars for at gifte sig med Bree, kommer Gavins drøm om eget reklamebureau inden for rækkevidde. Så han indleder " operation forførelse" og et par heftige uger senere er de mand og kone.
Men Bree finder snart ud af sagens rette sammenhæng og forlader Gavin på stedet. Men overraskende nok efterlader det Gavin med et dybt savn og han må se i øjnene, at han elsker Bree. Men er det for sent? Og vil det lykkes ham at vinde hende tilbage? Måske hvis han tager de samme metoder i brug, som han bruger til at overbevise sine allermest vanskelige kunder? ...