I næste nu

Bortset fra en mindre forsinkelse er det en flyvetur uden problemer. Ingen turbulens, fejlfri landing, alle går sikkert fra borde. Men alle som én vil de for evigt være forandret. For på denne ellers uanselige indenrigsflyvning sker der noget ud over det sædvanlige: De ombordværende får at vide, hvornår og hvordan de kommer til at dø. For nogle er det langt væk – i en alder af 103! – og de ler. Men for seks passagerer spås det at ske inden for en ganske nær fremtid.

Hvem spår om deres skæbne? En kvinde, som hverken passagerer eller besætningsmedlemmer husker gå ombord. Hun var hverken ung eller gammel, uforskammet eller beleven, ikke fuld, nervøs eller gravid. Hun var på ingen måde bemærkelsesværdig. Men da først én og sidenhen yderligere to passagerer dør, præcis som hun har forudsagt det, går det op for de tilbageværende, at hendes ord måske ikke var grebet ud af luften.

Liane Moriartys I næste nu er en blændende konstrueret undersøgelse af skæbne over for fri vilje, kærlighed, sorg – og den evindelige kamp for at bevare en vis grad af kontrol i en usikker verden.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.