Ole Sarvigs roman "Limbo" – oprindeligt fremført som radioroman – portrætterer kvinden Jo gennem hendes elsker og senere mand, arkitekten Charles Sander. Vi følger parret og deres fælles liv i København og Nordsjælland op gennem 1930‘erne, 40‘erne og 50‘erne.
Limbo er ifølge den katolske middelalderteologi området, hvor de sjæle, der hverken har plads i himmel eller helvede, opholder sig efter døden. I romanen "Limbo" giver denne efterdødstilstand sig udtryk i en lang og sprogligt lyrisk monolog, der skildrer det ventende menneskes indre tomrum – en tematik, som er gennemgående i Ole Sarvigs forfatterskab.
Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
"Det er en flimrende vidunderlig kærlighedshistorie, Ole Sarvig har skrevet." – Jens Kruuse