Monster

Monster er ellevte fritstående bind om drabsefterforsker Rebekka Holm – en intens krimi om venskab og familiebånd, sandhed og løgn – for hvor godt kender vi egentlig de mennesker, som står os nærmest?

En tropevarm sommeraften til en koncert på Femøren på Amager forlader en yngre kvinde sin venneflok efter et heftigt skænderi med sin kæreste. Kvinden forsvinder sporløst.

Samme sommer hærger en brutal, maskeklædt voldtægtsforbryder København. Medierne døber ham hurtigt Stilladsmanden, da alle hans ofre bor i bygninger med stillads.

Seksten år senere, en kølig november: Rebekka Holm er netop hjemvendt fra en dramatisk tur til Isle of Skye, da hun får fortalt, at Jeanett Bartholin, kæreste til Rebekkas halvbror Ulrik, er den kvinde, som forsvandt sporløst på Femøren. Chokeret over nyheden, og stadig på tvungen orlov fra Politigården, beslutter Rebekka sig for at undersøge, hvad der skete med Jeanett den sommeraften. Hun gør det modstræbende, velvidende, at hun kan risikere at ødelægge det bånd, hun netop har fået til sin nyvundne familie.

Men fortæller Ulrik hele sandheden, når han fastholder at han ikke så Jeanett efter hun forlod Femøren i vrede, og hvorfor rejste deres fælles veninde fra landet kort efter Jeanetts forsvinden? Og hvem er den mørke skikkelse, Rebekka fornemmer forfølger hende i et regnvådt København?

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.


Relaterede kategorier


4.6

305 vurderinger

Bettina

7.5.2026

Endnu en fantastisk bog fra Julie Hastrup - spændende fra første til sidste side.

Helle

6.5.2026

God

Ruth

5.5.2026

Rigtig spænende

For at skrive en anmeldelse skal du download appen