Nattens mysterier

Danica Film er på fallittens rand, men ved at optage storfilmen "Det bødes der for" håber man at kunne ride stormen af. På mystisk vis bliver optagelsen dog forsinket flere gange, da en amerikansk millionær træder ind i billedet for at købe selskabet. Ved nattetid sker der uhyggelige ting i filmselskabets lokaler, og en ung instruktør-assistent bliver myrdet. Jan og hans venner bliver hvirvlet ind i de dramatiske begivenheder, og det bliver til mange spændende episoder. I sidste sekund bliver et nyt mord forhindret, og efter en forrygende kamp bliver forbryderne nedkæmpet.

Jan-bøgerne er skrevet af Knud Meister (1913-1989) og Carlo Andersen (1905-1970).

Knud Meister var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine.

Carlo Andersen var krimiforfatter og udgav i 1940‘erne en række velfortalte krimier for voksne.

Sammen formåede Meister og Andersen at skrive intet mindre end 81 Jan-bøger i perioden 1942-1964.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.