4.1(9)

Pensionatet

Syv kvinder

Et hus

Én livstruende hemmelighed...

Washington, DC, 1950. Alle holder sig for sig selv i Briarwood House, et pensionat i hjertet af landets hovedstad, hvor det hvide stakit gemmer på en række hemmeligheder. Men da den imødekommende enke, Grace March, flytter ind på loftsrummet, trækker hun sin sære samling af naboer ind i et usandsynligt venskab.

Den engelske skønhed Fliss, hvis facade af perfekt hustru og mor dækker gabende indre sår; politimandens datter Nora, der har rodet sig ud i et forhold til en dragende gangster; den frustrerede Bea, hvis knæskade truer med at forhindre hende i at vende tilbage som stjerne i den kvindelige baseball-liga; Gamle Reka, der gemmer på en fortid som kunstmaler i Berlin og regelrette og giftesyge Arlene.

Pensionatet er en fortælling om kvindelige venskaber og hemmeligheder, der indkapsler paranoiaen fra McCarthy-æraens kommunistforskrækkelse og stiller skarpt på kvinders skiftende roller i efterkrigstidens Amerika.

KATE QUINN er en amerikansk forfatter, der har skrevet en lang række historiske romaner. I 2018 udgav hun bestselleren Kodenavn Alice baseret på en sand historie om kvindelige spioner under Første Verdenskrig. I 2019 fulgte Jægerinden om de legendariske Nattehekse, og i 2021 udkom Rosenkoden med afsæt i legenden om kodebryderne fra Bletchley Park under Anden Verdenskrig.

Om Kodenavn Alice

♥♥♥♥♥

”Kate Quinns spionroman er en blændende fortalt, indsigtsfuld historie, hvor vi besøger to verdenskrige og to kontinenter og endnu engang bliver bekræftet i, hvor cool kvinder er.”

FEMINA

Om Jægerinden

♥♥♥♥♥

"Utroligt spændende, vedkommende, realistisk og fortalt så levende.”

KRIMIHJERTE

Om Rosenkoden

★★★★★★

”Kate Quinns evne til at kombinere fakta med fiktion er formidabel. Således også i Rosenkoden.”

SØNDAG

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.