Om denne bog

Thea vågner op på toiletgulvet efter at være besvimet. Hun rejser sig og opdager, at alt, hvad hun tidligere var utilfreds med, har ændret sig. Selv krigene er stoppet, meddeler aftenens tv-nyheder. Samtidig begynder en række mystiske henvendelser fra anonyme mænd, der alle skriver, at de elsker Thea.

Et andet sted har de tre tidligere gymnasiekammerater, Thor, Hanz og Erik, genfundet hinanden i det lokale biblioteks læseklub. De udforsker, hvad litteratur kan bruges til og begynder at eksperimentere med, hvordan de kan ændre virkeligheden gennem fiktionen.
Det går helt galt.

I kortromanen Selvsving tiltales læseren direkte og inddrages som en del af det litterære univers. Der leges med grænsen mellem fakta og fiktion: Kan teksten redde liv? Kan den skabe liv? Kan den aflive sin egen forfatter?

Rikke Arnholtz (f. 1978) er uddannet cand.mag. i dansk og spansk fra Københavns Universitet og arbejder som gymnasielærer.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.