I skyggen af Sadd

Bogserier • 2 bøger

‘Lurmærket dansk pulp fiction.’

Bo Tao Michaëlis i Politiken.

‘Tilfredsstiller den teorityngede kritiker og den spændingshungrende krimi-læser.’

Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten.

‘Lystmorderisk, dygtigt, genreironisk og ofte morsomt udført ... De fire forfattere klæder hinanden, den enes historie nuancerer den andens, og læseren får sig et par gode overraskelser undervejs.’

Anne Sophia Hermansen i Fyens Stiftstidende.

‘Veloplagt, overraskende og gysende lækkert skrevet.’

Iben Danielsen i Alt for damerne.

Hårdkogt krimi-noir-roman skrevet af Sara Blædel, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup.

Byen kunne være en hvilken som helst storby i Europa. Sadd kunne være en hvilken som helst gangsterboss. Der foregår mange lyssky ting i hans skygge. Nogle af dem kender han til. Andre er det bedst, han aldrig nogensinde hører om.

Mød et lig i en varevogn, oceaner af beskidte penge, en uligevægtig advokatfrue og stribede akvariefisk.

Mød en veloplagt Sara Blædel, en beskidt Gretelise Holm, en lun Lars Kjædegaard og en legende Steen Langstrup. Alt i en og samme roman.