Spænding, gys og mørke hemmeligheder, der lurer i hvert hjørne—her finder du de mest populære krimier. Uanset om du er til noir-krimi, hyggelige mordgåder eller klassiske politiromaner, er der en sag, der venter på at blive opklaret. Så tryk på play og begynd efterforskningen.
Topliste: Krimi
Styx
Et højtstående medlem af Nørrebro-banden Loyal to Familia findes dræbt i en Frederiksberg-lejlighed, der normalt bliver lejet ud til turister på Airbnb. Signe og Juncker bliver sat på sagen, og det første spørgsmål, der melder sig, er naturligvis, hvorfor i alverden bandelederen skulle have overnattet kun få hundrede meter fra sit eget hjem. Mindre end et døgn efter dræbes endnu et bandemedlem. Begge mænd er skudt i øjet, og meget tyder på, at den københavnske bandekrig er blusset op igen, men Juncker er skeptisk. Hans skepsis styrkes, da en tredje mand – en idealistiske sygeplejerske, der tilsyneladende intet har med banderne at gøre – findes dræbt på præcis samme måde. Nabiha følger med fra sidelinjen. Hun har svoret at ville fælde de medlemmer af den albanske mafia, som har ødelagt hendes brors liv og nu truer med at gøre det samme ved resten af hendes familie. Derfor har hun kastet sig ud i et projekt, som, hvis det lykkes, vil skaffe hende hævnen. Hvis ikke det lykkes, vil det koste hende livet.
Grædekonen
Det er præcis tredive år siden, at teenagepigen Sofie Rudberg forsvandt. Erica Falck husker hende tydeligt fra dengang, de gik i skole sammen. Sofie var nogle år ældre og – modsat Erica – en af de seje piger, populær og beundret. Efterforskningen stod uden et eneste spor, og liget af Sofie blev aldrig fundet. Tanken martrer Erica, ligesom sorgen stadig gør det hos de indbyggere i Fjällbacka, der kendte og elskede Sofie.Erica og hendes mand, politibetjenten Patrik Hedström, er ude at spise for første gang siden fødslen af deres datter Nora seks uger tidligere. Erica burde have andet i tankerne end en tredive år gammel uopklaret forsvindingssag, men hun er trods alt forfatter, og fotoet af familien Rudberg på den lysegrønne væg i restaurant Hav & Salt minder hende om det gamle mysterium.Dagen efter træder en ældre dame ind ad døren på politistationen i Tanumshede. Hun er ude af sig selv og fortæller Patrik en dyster hemmelighed, hun har båret på i tredive år. Med den følger en makaber opdagelse, som kaster et uventet nyt lys over sagen om Sofie.GRÆDEKONEN er en historie om kærlighed, jalousi og skæbnesvangre fejltagelser.
Kære Debbie
Nogle gange får man bare nok ...
Debbie Mullen er ved at miste besindelsen. I årevis har hun givet alle de bedste råd, hun har, i sin brevkasse, ”Kære Debbie”, som kvinderne i New England skriver til for at blive mødt med forståelse og venlige råd. Gennem sit arbejde har Debbie hørt fra utallige kvinder, der bliver ignoreret, nedgjort eller endda mishandlet af deres ægtemænd. Og Debbie gør sit bedste for at vejlede dem og få dem på rette kurs.
Det gjorde hun i hvert fald indtil nu.
For nu lader Debbies liv til at være på vej ud af kontrol. Hun har lige mistet sit job. Der foregår noget underligt med hendes teenagedøtre. Og hendes mand holder noget skjult for hende ifølge den sporingsapp, hun har installeret på hans telefon. Så Debbie er færdig med at være storsindet. Hun er færdig med at være fornuftig og praktisk. Tiden er inde til at følge sine egne råd.
Og tiden er inde til at få hævn over alle de mennesker i hendes liv, der fortjener det mest.
---
”Denne mørke, morsomme thriller vil få læserne til at smile ondt.” – Publishers Weekly
”Debbie er en utraditionel, uforglemmelig antihelt ... En lystigt sadistisk, herligt tilfredsstillende hævnroman.” – Kirkus Reviews
”Læsere, der forelskede sig i Millie fra 'Hushjælpen', vil heppe på Debbie.” – Booklist
”Hvis du kan lide psykologiske thrillere med bid, momentum og en stærk hovedstemme, er dette en bog, du vil have lyst til at læse – eller endnu bedre, lytte til.” – That Happy Reader
”Freida McFadden ved, hvordan man holder læserne på tæerne med fængslende thrillerromaner ('Hushjælpen'), og denne tendens fortsætter med 'Kære Debbie'. McFadden har skabt en kompleks og intelligent antihelt, der besidder en stærk karisma, og læseren vil blive fanget af Debbies historie fra begyndelsen til den overraskende afslutning. Læsere, der har nydt hendes tidligere værker og bøger fra forfattere som Gillian Flynn og Alice Feeney, vil elske denne bog.” – BookTrib.
”Hvis du vil have en sidevender, der får dig til at grine højt nogle steder og gispe andre, så er dette bogen for dig. Den tog mig helt ud af min hverdag og underholdt mig på en måde, jeg ikke har været underholdt i lang tid.” – BOOK CHATTER
”Den er på den bedste måde helt ude af kontrol, og du vil sidde på kanten af stolen gennem hele bogen (...) Hvis du er til thrillers, så spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til en historie, du ikke vil kunne lægge fra dig.” – Rantings of a Reading Addict
Et smukt par
Hendes mand har slået nogen ihjel. Hun er det eneste vidne.Amanda Davis har alt: et smukt hjem, en blomstrende karriere og en karismatisk mand, der er en elsket og velkendt tv-vært. Men da Paul slår nogen ihjel i forbindelse med en forfærdelig ulykke, går Amandas perfekte verden i stykker. Hun bliver suget ind i en malstrøm af manipulation, bedrag og mørke hemmeligheder. Som hans modvillige medskyldige bliver Amanda tvunget til at leve en farlig og forskruet tilværelse, der afprøver grænserne for hendes kærlighed og loyalitet.Efterhånden som hemmeligheden bliver tungere og tungere for Amanda at bære, begynder hun at se en side af Paul, hun aldrig før har kendt til – kold, manipulerende og farligt uforudsigelig. Hans charme forsvinder og erstattes af en skræmmende beslutsomhed: Deres hemmelighed skal holdes skjult for enhver pris. Det bliver sværere og sværere for Amanda at se en udvej. Politiet efterforsker sagen, en række mærkelige begivenheder foruroliger hende, og Pauls opførsel bliver mere truende, for hver dag der går.Låst fast og isoleret indser Amanda, at hun ikke kun dækker over en ulykke – hun er også blevet en fange i sit eget liv. Med sin forstand og sikkerhed på spil er hun nødt til at tage en beslutning: Hvor langt er hun villig til at gå for at undslippe det spind af løgne, der omgiver hende? Og hvem kan hun stole på, når den person, hun troede, hun kendte bedst, er blevet en trussel?---”En fængslende udforskning af manipulation, kærlighed og forræderi ... Wolfes skrivestil er både elegant og skarp og blander psykologisk dybde med et hurtigt tempo, der holdt mig på kanten af stolen ... Leslie Wolfe har endnu en gang bevist sine evner som historiefortæller, og jeg kan ikke vente med at læse, hvad hun finder på næste gang!” - VioletHOUR”Denne bog fik mig fuldstændig på krogen! ... Jeg vil helt klart anbefale denne bog, hvis du er fan af Freida McFadden.” - @waatthehale”En actionmættet thriller, som man bare må læse! Jeg elskede den fra start til slut. Hvis du er på udkig efter en hævnthriller med de mest forskruede, upålidelige karakterer – så er denne bog noget for dig! ... Jeg måtte bare læse videre for at finde ud af, hvordan det hele endte.” - @pageslovedbyali ”Jeg elskede virkelig denne bog! Fantastisk plot og gode karakterer. Jeg følte mig virkelig investeret i historien, og jeg gættede med helt til det sidste!” – Goodreads-anmelder”Der er hele tiden et overraskende plot-twist lige om hjørnet, og uanset hvor mange bøger man har læst af denne forfatter, formår hun altid at overraske én med slutningen og få én til at tænke over den, længe efter at man har læst bogen færdig. Jeg kan ikke vente med at læse den næste.” – Goodreads-anmelder”Den var helt vanvittig!” – Goodreads-anmelder
De fortabte børn
Hendes datter, med de smaragdgrønne øjne og det sødeste smil, betyder alt for hende. “Mor,” siger den lille pige og rører hendes ansigt med rystende fingre, inden hun bliver vristet væk. Kommer hun nogensinde til at se sit barn igen?
Da den enlige mor Alison Nolan tager på ferie med sin 6-årige datter, Hazel, glæder hun sig til at tilbringe kvalitetstid med sin lille pige. En ferie ved Silent Lake, hvor sneklædte tinder er omgivet af efterårets gyldne farver, er lige, hvad de trænger til. Men efter få timer forsvinder Alison og Hazel ud i den blå luft.
Kriminalbetjent Kay Sharp kaster sig over sagen. Det eneste bevis på, at de var ved Silent Lake, er en efterladt lejet bil med en kuffert i bagagerummet, vingummier i det åbne handskerum og en bamse under sædet.
Kay er i vildrede. En uge forinden blev liget af en anden tilrejsende kvinde fundet, svøbt ind i et tæppe og med sit hår flettet og bundet med fjer. Kays mavefornemmelse siger hende, at sagerne er forbundne – og at der ikke vil gå lang tid, før flere uskyldige mennesker mister livet.
I en kamp mod uret leder Kay en febrilsk eftersøgning og sværger, at hun vil finde Alison og lille Hazel i live. Hun arbejder i døgndrift, selvom det lille lokalsamfund møder hende med modstand og anklager hende for at stille for mange spørgsmål.
Lige som Kay tror, at hun har fundet puslespillets manglende brik, indser hun, at hun bliver overvåget. Er hun ved at komme for tæt på gerningsmanden, eller er hendes egen fortid ved at indhente hende?
Med en lille piges liv på spil skyr Kay ingen midler. Men er det nok til at komme ind i hovedet på den mest forskruede morder, hun nogensinde har stået over for, eller vil endnu et uskyldigt barn blive kidnappet?
---
“Jeg har ingen ord! En fantastisk historie … Den ene side tager den anden. Jeg læste den til sent ud på natten, fordi jeg bare måtte vide, hvad der ville ske. Nu har jeg fundet min nye yndlingsforfatter og kan slet ikke vente på det næste værk … Fortjener uden tvivl fem stjerner.” - Nicki's Book blog
“Wow! Jeg var opslugt fra start til slut. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig.” - Wee_glasgow_bookworm
“Sikke en forrygende roman! Det var umuligt at lægge den til side, selv når hverdagens pligter kaldte.” - Once Upon A Time Book Blog
“Jeg elskede alt ved denne her bog og kan med hundrede procent sikkerhed sige, at jeg vil fortsætte med at læse Kay Sharp-serien. Jeg sad helt på kanten af mit sæde fra start til slut! Det eneste, jeg vil sige, er, at slutningen er for VILD.” - Book Obsessed Introverts
“Jeg blæste igennem historien på mindre end 24 timer! Totalt vanedannende.” - Starcrossed Reviews
“Jeg må erklære mig skyldig. Jeg kom slet ikke uden for en dør hele dagen, indtil jeg havde læst sidste side i denne fængslende roman … Jeg blev helt afhængig af den.” - Books Read by Prairie Girl
“En rutsjebanetur uden lige … Sætter sine kløer i dig og nægter at give slip. Det ene plot-twist tager det andet, og lige når du tror, du har regnet plottet ud, tager det en totalt uventet drejning. Elskede den.” - Goodreads anmeldelse
“Totalt medrivende … Fænomenal … Jeg var fuldstændig opslugt.” - Goodreads anmeldelse
De forhadte ofre
Den rolige by Mount Chester bliver på en varm sommerdag kastet ud i kaos, da den lokale 17-årige pige Jenna forsvinder. I løbet af få timer tager sagen en pinefuld drejning, da hendes lig bliver fundet i de afsondrede bjerge.
Kriminalbetjent Kay Sharp skynder sig op til gerningsstedet og vandrer flere kilometer, indtil hun når foden af Wildfire Ridge. Mærkerne på Jennas krop viser tydeligt, at der har været tale om et brutalt mord. I jagten på sandheden vender Kay op og ned på den lille by. Hun finder ud af, at Jenna ændrede sig dramatisk i løbet af de sidste måneder, og at hun ikke længere var den populære pige, der altid havde et smil på læben. Kay er sikker på, at hvad end, der fik Jenna til at ændre adfærd, også må være nøglen til hendes død.
Under efterforskningen gør Kay en opdagelse, der får hendes blod til at fryse til is. Jenna var i kontakt med en person, der har forbindelse til Kays egen fortid – og den hemmelighed, hun har brugt de sidste 16 år på at begrave. Hvis sandheden kommer frem, kan det ødelægge alt for hende.
Uret tikker, hvert minut er afgørende, og Kay står over for sin karrieres sværeste sag. Er hun villig til at risikere alt for at konfrontere den fortid, hun er flygtet fra, og redde endnu en uskyldig pige, før det er for sent?
---
“Wow! Endnu en bemærkelsesværdig Kay Sharp-historie ... Som sædvanlig er tempoet ubarmhjertigt ... Og historien var fantastisk. En strålende bog i serien ... Den starter med et brag og holdt mig fanget helt til slutningen ... Jeg fik gåsehud. Det er virkelig neglebidende læsning. Det var en enestående historie, og jeg havde hjertet helt oppe i halsen." – @rubie_reads
"Jeg sad bogstaveligt talt oppe hele natten og læste den – jeg var fanget!" – Tropical Girl Reads Books
"Du kommer til at sidde på kanten af din stol og læse hele natten." – @shortbookthyme
"Fantastisk ... Helt umulig at lægge fra sig." – Rosemary’s Romance Books
"Så snart du er begyndt på den her, kan du lige så godt glemme alt om søvn, for du kommer ikke til at stoppe med at læse! Forfatteren er en mester i at trække dig ind i sine historier til det punkt, hvor du faktisk lever i bogen med karaktererne. Historien bliver bare ved med at overraske." – Goodreads-anmelder
"Jeg slugte den på én dag!" – NetGalley-anmelder
"Wow! ... Jeg elsker denne serie og karaktererne!" – Goodreads-anmelder
Kvinden under jorden
KVINDEN UNDER JORDEN er første bind i politi-krimiserien om drabsefterforsker Amanda Miller af Morten Remar.
Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes ældre makker, Ole Madsen, bliver sat på en lokal sag om en forsvunden kvinde i udkanten af Viborg. Alle beviser peger entydigt på, at ægtemanden står bag, men der er ikke noget lig. Han anholdes og sigtes for manddrab, men Amanda synes, at det hele ser for perfekt ud, og begynder at se i andre retninger, hvilket bringer hende på kollisionskurs med sine kolleger og overordnede. Tvivlen nager, men hun føler sig sikker i sin sag om, at ægtemanden er uskyldig, og sætter sin karriere på spil.
Samtidig opsøger Amanda endnu en clairvoyant i sit årelange, mislykkede forsøg på at genskabe sin tabte hukommelse fra den traumatiske dag, hvor hun som 10-årig så sin familie blive brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand, hvis ansigt er det eneste, hun kan huske, og som hun som barn kaldte "manden med stenansigtet". Drabene blev aldrig opklaret, og sagen blev henlagt, men Amanda har lige siden været drevet af hævn og har jagtet sandheden, fast besluttet på at finde manden, der tog hendes familie fra hende. En asiatisk skønhed og åndeligt medie, Angela Woo, viser sig at være vejen ind til Amandas mørklagte sind.
KVINDEN UNDER JORDEN er første bind i Morten Remars nye og spændende politi-krimiserie om drabsefterforsker Amanda Miller, og efterfølger den anmelderroste og succesfulde Mofibo Original-trilogi med freelancejournalisten Jakob Fink.
Drejebog
Når fiktionen bliver en dødelig virkelighed.
Efterforsker Lars Thomsen har i atten år båret på en hemmelighed: En plastikboks i bunden af sit klædeskab med sager, som systemet for længst har lukket som naturlige dødsfald, men som hans instinkt aldrig har kunnet give slip på. Sager, hvor døden har været en brik i et usynligt spil.
Da et brutalt overfald på en forlagsredaktør ryster Valby, og skjulte forbindelser begynder at tone frem i lyset, tvinges Lars og hans skarpsindige makker, Freja Ellegaard, ind i en labyrint af kyniske forbrydelser. Forbrydelserne følger nemlig et skræmmende og velkendt mønster: De spejler scenerne fra den kendte krimiforfatter Mads Andersens romaner med kirurgisk og fysiologisk præcision.
Nogen bruger bøgerne som en direkte drejebog til at udføre iskolde, strukturelle korrektioner i virkeligheden. Jagten på sandheden udvikler sig hurtigt til et psykologisk puslespil, hvor listen over mistænkte med adgang til bøgerne er uhyggeligt kort, og hvor tillid er en luksus, efterforskerne ikke kan tillade sig. Hverken over for de mistænkte, hinanden eller dem, de deler hjem med.
For jo tættere Lars og Freja kommer på mønstret, jo tydeligere bliver det, at gerningsmanden ikke handler i affekt, men ud fra en matematisk nydelse af perfekt kontrol. Spørgsmålet er bare, om efterforskerne overhovedet kan nå at stoppe plottet, før det sidste og mest fatale kapitel bliver skrevet.
Drejebog er en intens og nervepirrende psykologisk thriller om besættelse, usynlighed og den kosmiske uretfærdighed, der ulmer lige bag de mest velpolerede facader. Hvem holder i trådene, når virkeligheden overgår fiktionen?
Vinterland
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020.
Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv.
Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.
Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til.Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
Hvide roser
Sommervarmen har netop indfundet sig i Karlshamn, da den 16-årige Matilda findes voldtaget og død i en klippesprække ved havnen. Der er strøet hvide rosenblade over hendes lig. Et par dage senere forsvinder en anden ung pige fra sit hjem. Pigerne gik på samme gymnasium, og der er spredt hvide rosenblade rundt om i huset.
Matias Hernández og hans kolleger hos kriminalpolitiet i Karlshamn er uden spor, og sagen bliver ikke mindre kompliceret, da det viser sig, at Matias' bror Sebastian som lærer var tæt på begge ofre. Men pludselig er han forsvundet.
Jagten på gerningsmanden fører politiet ind i et net af misbrug og magt, der har konsekvenser helt tilbage til militærdiktaturet i Chile.
HVIDE ROSER er første bind i krimiserien om efterforsker Matias Hernández og hans team fra Karlshamn.
De førstefødte døtre
For 9 timer siden: I en stille bjergby stirrer enken, Cheryl Coleman, nervøst ud af køkkenvinduet, mens en storm raser udenfor. Da det banker på døren, kaster hun et kort blik på sine døtre, før hun åbner den med skælvende hænder ...
Nu: Kriminalbetjent Kay Sharp lover at opklare sagen om et hjerteskærende mord, der har rystet Mount Chester. En enlig mor er blevet brutalt myrdet foran sine tre døtre. Den yngste, 3-årige Erin, ligger få centimeter fra liget, hendes rottehaler løse og hendes ansigt gennemvædet af tårer. 8-årige Heather bliver fundet under sin seng. 16-årige Julie er sporløst forsvundet.
De første 24 timer er afgørende, når børn bortføres, og de to små piger er helt centrale, hvis deres forsvundne søster skal findes igen. Men Heather er i chok, ude af stand til at kommunikere, og alt, hvad lille Erin kan sige, er, at “der kom et monster”. Da Kay finder tre kufferter, der står klar i gangen, går det op for hende, at familien var på vej til at stikke af. Men hvorfor? Og hvem prøvede de at flygte fra?
Kay er på overarbejde for at opnå retfærdighed for de nu forældreløse børn. Hun vender hver en sten i byen og opdager en chokerende sandhed om deres ellers fredfyldte lokalsamfund: Her har en seriemorder, der går efter hjælpeløse piger, hjemme. Men kan hun nå at fange monsteret, før endnu en uskyldig må lade livet?
---
”Wow, sikke en bog … Perfekt. Lige, hvad jeg havde brug for på denne stormfulde dag. En thriller, der gav mig kuldegysninger og havde mig på kanten af sædet … Den giver én den der fornemmelse, som man nogle gange får om natten, hvor man bare har lyst til at tjekke alle døre og vinduer for at sikre sig, at de er låst … Den perfekte historie.” - Spooky’s Maze of Books
“Jeg har kun ét ord til den her bog – WOW! … Jeg er helt vild med den. Så mange mistænkte, og alt for mange uventede plot-twists … Sikke en tempofyldt thriller! … Den er 5 stjerner værdig!” - Tropical Girl Reads Books
”Simpelthen fantastisk … Jeg kan seriøst ikke få nok! Historien fanger dig fra start og holder dig fast helt frem til slutningen. Det her er en uimodståelig, tempofyldt historie, udformet på mesterlig vis … Forrygende … I verdensklasse!” - @oh.happy.reading
”Wow!! Super bog! En vanvittig fortælling!! … Masser af uventede plot-twists!” - Ana's Attic Guest Reviewer
“Sikke en rutsjebanetur! … En fængslende fortælling fuld af overraskelser … Det her er en af den slags bøger, hvor man gerne vil have lyset tændt, dørene låst og fødderne trukket op fra gulvet.” - Goodreads anmeldelse
“Fanger dig fra starten og snor og drejer sig indtil den sidste side … Holder dig på kanten af stolen!” - Sandrina Reads
Monster
Monster er ellevte fritstående bind om drabsefterforsker Rebekka Holm – en intens krimi om venskab og familiebånd, sandhed og løgn – for hvor godt kender vi egentlig de mennesker, som står os nærmest?
En tropevarm sommeraften til en koncert på Femøren på Amager forlader en yngre kvinde sin venneflok efter et heftigt skænderi med sin kæreste. Kvinden forsvinder sporløst.
Samme sommer hærger en brutal, maskeklædt voldtægtsforbryder København. Medierne døber ham hurtigt Stilladsmanden, da alle hans ofre bor i bygninger med stillads.
Seksten år senere, en kølig november: Rebekka Holm er netop hjemvendt fra en dramatisk tur til Isle of Skye, da hun får fortalt, at Jeanett Bartholin, kæreste til Rebekkas halvbror Ulrik, er den kvinde, som forsvandt sporløst på Femøren. Chokeret over nyheden, og stadig på tvungen orlov fra Politigården, beslutter Rebekka sig for at undersøge, hvad der skete med Jeanett den sommeraften. Hun gør det modstræbende, velvidende, at hun kan risikere at ødelægge det bånd, hun netop har fået til sin nyvundne familie.
Men fortæller Ulrik hele sandheden, når han fastholder at han ikke så Jeanett efter hun forlod Femøren i vrede, og hvorfor rejste deres fælles veninde fra landet kort efter Jeanetts forsvinden? Og hvem er den mørke skikkelse, Rebekka fornemmer forfølger hende i et regnvådt København?
For barnets bedste
Årets bedst anmeldte debutkrimi
Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis med et mystisk tegn ridset ind i maveskindet.
Efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin er på bar bund, men der går lynhurtigt mediestorm og toppolitik i sagen. Ledelsen presser hårdt på for at se resultater – en udfordring for de to selvrådende mænd, der ikke har arbejdet sammen før, og som på mange måder er hinandens modsætninger. Da Maria ved et tilfælde finder en forbindelse mellem den verserende sag og et 52 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup, bliver hun ufrivilligt kastet ind i opklaringen, der trækker tråde til landets mest magtfulde og til et skamfuldt kapitel i danmarkshistorien.
For barnets bedste er første bog om Maria Just af det nye krimimakkerpar Holm & Bolther.
Hævntørst
Med Hævntørst leverer Karin Slaughter sin første enkeltstående spændingsroman – en atmosfærefuld og nervepirrende fortælling om den uerfarne politikvinde, Kate Murphy, som forsøger at få fodfæste i den machoklub som Atlanta Politi Distrikt var i 1970’erne.
Atlanta 1974: Et brutalt mord og en vild menneskejagt ryster byens politistyrker, og Kate spekulerer på, om hendes første dag på jobbet også bliver hendes sidste.
For en smuk, ung kvinde er livet alt andet end nemt blandt politistyrkens machomentalitet, hvor selv de kvindelige betjente ikke har noget til overs for de uerfarne. Det er da også den dårligst tænkelige første arbejdsdag overhovedet i betragtning af at en højt respekteret betjent er blevet skudt; hans kolleger i blå uniform er hævntørstige og byen er på kanten af oprør.
Med sit ubarmhjertige tempo, sine præcise observationer, underholdende iagttagelser og ofte hjerteskærende situationer er Hævntørst Slaughters til dato stærkeste roman – en tour de force af historiefortælling fra mesteren af troværdige personer, intens atmosfære og fascinerende spænding.
Hævntørst er indlæst af Rebekka Owe i 2014
Natjæger
I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes politihistoriker Maria Just ind i sagen, mens hendes eget liv er i opløsning. Hendes forhold til ungdomskæresten Jakob er forbi, Mikael Dirk har lagt afstand til hende, og oveni det truer en nyansat forsker hendes karriere på Politimuseet. Først da en afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende, aner Maria en mulighed for at genvinde det tabte. I sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt. På Christiansborg forsøger den skandaleombruste statsminister Troels Mejding at sikre sit eftermæle, men den verserende sag og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.
Natjæger er tredje selvstændige bind i serien om Maria Just.
Satans sommer
Juncker er stadig i Sandsted, hvor han plages af mareridt efter sin fars død. Da en lokal advokat findes dræbt i byens park, kastes han ud i en omfattende efterforskning, der også trækker tråde til hans egen fortid.
I København modtager hans kone, Charlotte, der er journalist, et anonymt tip: Det frygtelige terrorangreb i København et halvt år forinden kunne have været forhindret. Charlotte konfronterer Juncker, der efterforskede forbrydelsen, men han nægter noget som helst kendskab til det. Han frygter både for sit eget og Charlottes liv, hvis hun går ind i sagen.
Junckers gamle partner Signe er mere tilbøjelig til at hjælpe journalisten, men hun har sit at se til. Hendes familieliv er ved at gå op i limningen, og hun er stadig opslugt af tanken om hævn over den mand, der voldtog hende. Da der tegner sig en forbindelse mellem terrorsagen og et lig, der bliver fundet i Kongelunden, giver Signe fanden i det hele og kaster sig ind i jagten på sandheden.
Satans sommer er andet selvstændige bind i serien om Martin Juncker og Signe Kristiansen.
Min mands hemmelighed
Vi lovede hinanden evig troskab. Men kun én af os kommer levende ud af det her ægteskab ...Jeg troede, jeg havde det perfekte ægteskab. Men mens vores smukke børn sover trygt i værelset ved siden af, stirrer jeg på beskederne mellem min mand, Rob, og en anden kvinde – deres løfter om at stikke af sammen giver mig tårer i øjnene. Mit hjerte går i stå, da jeg læser den seneste besked: "Overlad min kone til mig. Jeg skal nok skaffe hende af vejen."Jeg mærker blodet fryse til is. Jeg kender kvinden. Jeg har lukket hende ind i mit hjem, hvor hun har siddet og vugget mit rødkindede barn i sit skød. Hun kunne ødelægge mit liv på få sekunder – hun ved ting om mig, som selv ikke Rob kender til ...De tror, at jeg er nem at slippe af med. De tror, at de bare kan ødelægge det perfekte liv, Rob og jeg har opbygget sammen. Men de begår en fejl ved at undervurdere mig. Rob ved ikke, at jeg har afdækket hans hemmeligheder. Og nu ved jeg lige akkurat nok til at kunne ødelægge ham.Jeg spiller gerne den perfekte kone lidt længere. Jeg vil gøre hvad som helst for at beskytte mine børn og mit liv. Og han har ingen anelse om, hvor langt jeg er villig til at gå ... ---”Åh gud, denne bog er vanvittig! Den var så fængende, at jeg læste den på få timer ... Jeg gispede flere gange ved hver eneste uventede drejning ... Jeg vil hundrede procent anbefale den her bog til alle, jeg kender.” – Jessica’s Book Biz"Thrillere er mine yndlingsbøger, og Ruth Heald er dronningen af dem! ... Fyldt med følelser og action, og jeg kunne bare ikke lægge den fra mig ... Og den tager fusen på én ... Absolut en af mine yndlingsbøger af denne forfatter!" – @passion_reading_books”En af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst ... Når man først har samlet den op, bliver den i hånden, indtil man er færdig.” – Gary’s Book World”Afhængighedsskabende læsning … Jeg læste den i ét stræk.” – The Book Review Crew”Jeg kunne ikke vente med at se, hvordan begivenhederne ville udspille sig. Min mands hemmelighed var en underholdende og dramatisk psykologisk thriller.” – Loopyloulaura"Woooow! Denne bog fik mig op på dupperne ... Virkelig sjov at læse. Jeg elskede dramaet, mysteriet, hemmelighederne, løgnene, forræderiet, de uventede drejninger og afsløringerne. Puh! Sikke en tur! ... Min mands hemmelighed var vidunderligt skrevet, fængslende, spændende og afhængighedsskabende!" – Openbook Posts
Pigen i gulvet
Den 5-årige Marie forsvinder sporløst fra Sønderborg en nat i 1992.
30 år senere finder den unge antikvitetshandler Jonas Ebbesen tilsyneladende et gammelt spor i sagen, da han er i gang med at rydde et dødsbo.
Jonas får hjælp af sin gode veninde, historikeren Signe Bang, og sammen kaster de sig ud i opklaringen af den gamle sag, skønt politiet ikke bryder sig om indblandingen.
Hvem tog egentlig Marie? Er kidnapperen stadig i live, og hvem prøver at forhindre dem i at opklare sagen? Og hvad er forbindelsen til mosaikkerne i byens kirke og kæntringen af et skib i byens havn tilbage i 1968?
Pigen i gulvet er første bind om Signe Bang og Jonas Ebbesen.
Om forfatteren
Stine Duus Petersen (f. 1981) er født og opvokset på Als, hvor hun finder inspiration til sine bøger. Med sin interesse for lokalhistorie og flair for kreative fortællinger har Stine en evne til at se historier overalt, hvor hun færdes. Pigen i gulvet er hendes debut og den første bog i en planlagt serie på fem, som tager udgangspunkt i livet på og omkring Als.
Mord i grænselandet
En sensommermorgen i Flensborg finder en ung kvinde på vej til arbejde et brutalt mishandlet lig ved foden af Istedløven. Offeret viser sig at være en markant figur i det dansk-tyske mindretal, og drabet sender chokbølger gennem grænselandet.
Vibeke Boisen og Rasmus Nyborg må igen arbejde sammen i en sag fyldt med familiehemmeligheder, traumer og gamle sår fra besættelsestiden.
Sporene fører dem til Oksbøl, byen med den mørke arv som Danmarks største flygtningelejr efter Anden Verdenskrig. Her gemmer sig hemmeligheder, der stadig kaster skygger over nutiden. Mens medier og politikere kræver svar, opdager Boisen og Nyborg at historien i grænselandet langt fra er afsluttet.
MORD I GRÆNSELANDET er andet bind i krimiserien Grænsemordene om vicepolitiinspektør Vibeke Boisen fra Flensborg og efterforsker Rasmus Nyborg fra Esbjerg, der sammen efterforsker mord i den dansk-tyske grænseregion. Serien har et skarpt blik for både menneskelige relationer og samfundets skyggesider – perfekt til læsere, der elsker krimier med nordisk realisme og nerve.
”Simpelthen en af de bedste tyske krimiserier, der findes i øjeblikket.” – Krimi-couch.de
Døden på stranden
En tidlig sommermorgen finder to drenge en bunke vådt tøj på stranden ved den idylliske kystby Kollund i Sønderjylland. En nøgen hånd stikker ud. Det er liget af Liva Jørgensen, en ung kvinde, der forsvandt sporløst for 12 år siden.
Snart afsløres det, at Liva i årevis har levet under falsk navn i Tyskland – og at hendes historie trækker tråde dybt ind i både det danske og det tyske samfund.
Vicepolitiinspektør Vibeke Boisen, nyudnævnt leder af drabsafdelingen i Flensborg, og den egenrådige danske efterforsker Rasmus Nyborg må sammen navigere i et grænseland fyldt med skjulte hemmeligheder, kulturelle forskelle og indre dæmoner. Efterforskningen bringer dem tættere på regionens mørke historie og på hinanden – men kan de finde sandheden, før fortiden gentager sig?
DØDEN PÅ STRANDEN er første bind i krimiserien Grænsemordene om vicepolitiinspektør Vibeke Boisen fra Flensborg og efterforsker Rasmus Nyborg fra Esbjerg, der sammen efterforsker mord i den dansk-tyske grænseregion. Serien har et skarpt blik for både menneskelige relationer og samfundets skyggesider – perfekt til læsere, der elsker krimier med nordisk realisme og nerve.
”Simpelthen en af de bedste tyske krimiserier, der findes i øjeblikket.” – Krimi-couch.de



















