Romanen skildrer pÄ socialpsykologisk vis en vanskelig drengs vandring fra den ene institution til den anden. I sÊrlig Martha Christensen-stil gives der her stemme til de tabte og glemte, idet fokus ogsÄ er pÄ de dÄrligt stillede forÊldre og deres rolle som hjÊlpelÞse tilskuere.
Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus pĂ„ de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er sĂ„ledes forholdet mellem de magtfulde plejere og de sĂ„rbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterĂŠre dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljĂžer og mennesker. FortĂŠllingerne komponeres ud fra fĂžlgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor sĂ„ de eksistentielle omkostninger gĂžres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsĂžg pĂ„ at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggĂžre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfĂžlelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne vĂŠsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhĂžrte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mĂždte sin brede lĂŠserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bĂžger. I 1988 modtog hun De gyldne LaurbĂŠr for det, der anses for at vĂŠre hendes hovedvĂŠrk, familieromanen âDansen med Regitzeâ â om den livskraftige Regitze, der fĂ„r konstateret uhelbredelig krĂŠft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.