Superserien

"Ulven og hunden" er Poul-Henrik Trampes fortolkning af La Fontaines skattede dyrefabel, hvor ulven og hunden bÊrer sig ad pÄ en mÄde, som bÞrn og forÊldre kan lÊre noget af. Fablen indbyder pÄ barnets niveau til en snak om livets finurligheder, og versenes rytmiske konstruktion stimulerer yderligere barnets sprog, ordforrÄd og lÊseglÊde. Poul-Henrik Trampe, 1944-1982, var oprindeligt journalist og debuterede i 1970 som forfatter. StÊrkt inspireret af Sjöwall og Wahlöö skrev han en rÊkke kriminalromaner med politimanden Kurt JÞrgensen som bÊrende figur. Trampe blev en uhyre produktiv forfatter og skrev ud over sine krimier og journalistik ogsÄ revytekster, bÞrne- og ungebÞger og musiktekster. OgsÄ radio-/tv-spil mestrede han og var blandt andet ophavsmand til de populÊre, humoristiske film om Familien GyldenkÄl. En ÄrrÊkke arbejdede han desuden med en rÊkke psykologisk funderede romaner om parforhold. Personligt kÊmpede han med en bipolar lidelse, og i 1982 forsvandt han sporlÞst under en tur med OslobÄden. Hans lig drev senere i land i Kristiansand i Norge. Den franske digter Jean la Fontaine (1621-95), kendt for sine kontroversielle og pikante historier, udgav i Ärene 1668 til 1693 sine Êsopisk inspirerede fabler. Fablerne var beregnet til belÊring og opdragelse af den unge tronfÞlger og drejede sig i reglen om moraliserende dyrefabler fra den antikke tradition, som La Fontaine skar til. Dog slog hans egen sans for sprogets rytmiske spil og ironisk distance hurtigt igennem i fablerne, der ofte bar ofte prÊg af en nÊrmest misantropisk holdning. Andre gange understregedes troen pÄ livet og individets egne muligheder. Generelt for fablerne var, at de var yderst velegnede til forklÊdte angreb pÄ autoriteter, som skildredes som indbildske og latterlige. OgsÄ almindelige mennesker fik et drag over nakken i al deres fordomsfuldhed og smÄlighed. Datidens store pÊdagogiske tÊnker Jean-Jacques Rousseau advarede mod fablerne, idet de ifÞlge ham var upassende for bÞrn. Trods Rousseaus formaninger vandt La Fontaines fabler dog stor udbredelse i alle lÊsende samfundslag. Ikke mindst blandt pÊdagoger.