Fantasiens verden er taknemmelig. Personer og hÌndelser fremstilles som den skinbarlige sandhed og kan samtidig vÌre den rene løgnehistorie. Südan blev denne bog til. MÌndene behøver bestemt ikke at vÌre glade for deres kvinder og slet ikke for deres afkom, nür man lige ser bort fra nogle herlige perioder, hvor en god mand für den opmÌrksomhed, han fortjener. Kvinderne behøver heller ikke nødvendigvis at elske deres børn, men kan have hovedet fuldt af sü meget andet. Og samfundet skal vel ikke se ud over sine egne grÌnser, men kan sagtens hygge sig ved at følge egne normer og i øvrigt vÌre totalt ubekendt med planetens andre folkeslag. Faktisk fungerer alt til enhvers tilfredshed, indtil de fremmede som blinde og døve trÌder gennem Stedet. Farnsing sender dem dog snart hjem, hvor de kom fra, og alt ünder igen idyl. Nogle er dog begyndt at fløjte og slü rytmer med hÌnderne, og børnene ler meget.
Uddrag af bogen
Inden de vendte om og gik hjem, fortalte Taller, at han havde vĂŚret flere gange ved den store stenfigur. Den første gang havde han listet i hĂŚlene pĂĽ et par mere erfarne borgere, men var flygtet, da han kom tĂŚt nok pĂĽ Farnsing til at skimte hans ansigtstrĂŚk. âDu skal ikke begynde at studere hans ansigt, for det gør dig syg. Begynd med at studere hans fødder og vĂŚn dig til at indprente dig detaljerne nedefra og op. Han er meget stor, og du behøver altsĂĽ ikke at gĂĽ sĂŚrlig tĂŚt pĂĽ ham. Med tiden vil du fĂĽ et forhold til ham, og sĂĽ vil det udvikle sig. Det er kun rigtig erfarne og gamle besøgende, der kan tĂĽle at møde hans blik.â
Om forfatteren
Denne forfatter stak hovedet frem i üret 1944, og i dag synes der at vÌre kommet sü megen galskab op i hendes hoved, at hun skriver af karsken bÌlg uden at tÌnke pü, hvad man kan tillade sig. Hun siger endda, at det er herligt at kunne vÌre nÌsten skør.