En samleudgave med to af Barbara Cartlands mest elskede fortællinger om kærlighed, håb og drømme ved Middelhavet. Perfekt til alle, der elsker historisk romance i storslåede omgivelser. I ”Iolas hemmelighed” tvinges den unge Iola til at flygte fra et uønsket ægteskab og havner ved et tilfælde på en rejse til Sydfrankrig, som forandrer hendes liv for altid. Midt i fortvivlelse og sorg får hun en chance for ægte kærlighed – men den kommer med en pris, der overgår alt, hvad hun nogensinde havde forestillet sig. I ”Længsel efter kærlighed” følger vi Lady Cordelia til Malta, hvor hendes vej krydses med kaptajn Mark Stanton, og en uventet forelskelse tager form. Da franskmændene invaderer øen, og valget mellem kærlighed og sikkerhed truer med at rive dem fra hinanden, må Cordelia risikere alt for at redde den mand, hun elsker. Bogen indeholder: ”Iolas hemmelighed” og ”Deres drømmes mål”.Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.




















