Topliste: Personlig udvikling

Betydelige gennembrud, små ændringer og alt derimellem. Fra selvhjælp og kloge råd til produktivitetstips, motivation og mental sundhed—her finder du de mest populære bøger om personlig udvikling. Udforsk indsigter om familieliv, spiritualitet og velvære, og fyld op med livslektioner. Ny mig? Ja tak!

Topbedømt
4.6

Kroppen taler

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Kroppen taler


Bag en smerte i lænden kan et dårligt ægteskab gemme sig.For 15-20 år siden, var der stort set ingen, der koblede krop og psyke sammen. Folk så simpelthen ingen connection mellem det fysiske og det mentale. Hvis du havde ondt i ryggen, knæet eller hovedpine, kunne det kun være kroppen, de var gal med. Og hvis du havde det psykisk dårligt, fordi du var presset på grund af stress på arbejdet, skilsmisse eller alvorligt syge børn, var det de færreste, der tænkte, at det kunne sætte sig kroppen som smerter. Heldigvis er der sket meget siden, og holdningen til sammenhængen mellem krop og psyke er ved at ændre sig.Med denne bog vil Martin og Mikael gerne lære dig kroppens sprog. Lære dig at tolke de signaler kroppen sender dig, så du kan reagere på dem og forstå sammenhængen mellem krop og psyke. Din krop taler til dig hver dag, og begynder du at lytte og få en større bevidsthed om dens sprog, får du også en større forståelse for, hvilket menneske du er, og hvilken retning du skal vælge for at leve dit liv i størst mulig harmoni med dig selv.Martin Bonde Mogensen og Michael Kyneb driver til dagligt BAM. Body All Mind

Topbedømt
4.6

Afdelingen for magisk tænkning : - og det utrolige potentiale i middelmådighed

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Afdelingen for magisk tænkning : - og det utrolige potentiale i middelmådighed


Velkommen i Afdelingen for magisk tænkning – stedet, hvor ønsketænkning kan erstatte en reel indsats. Hvor kogebøger om kål er det samme som at spise kål, og hvor PowerPoints og elastikker gør en forskel for medarbejdernes sundhedsprognose.

I Afdelingen for magisk tænkning er der altid varmt under dynen, men desværre holder selvbedraget os tilbage fra at lykkes – både på arbejde og derhjemme.

Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen? Ved at omfavne det utrolige potentiale i middelmådighed.

Øhh, hvad?

Hvem skulle have troet, at middelmådighed får os tættere på alt det, vi gerne vil have? Større mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, bedre nattesøvn og et længere og lykkeligere liv?

Det lyder helt urealistisk. For vi er opdraget til, at vi skal være ekstraordinære. Samfundet råber det, og mange af os går rundt med dårlig samvittighed over alle de ting, vi burde forbedre og alle de steder, hvor vi ikke slår til.

Sagen er bare, at det er en rigtig dårlig ide at forsøge at blive ekstraordinær.

Og igennem bogen vil Morten Münster tage dig på en underholdende rejse gennem samfundet for at vise, hvordan vores besættelse af det ekstraordinære har gjort os syge, dumme og ineffektive.

Men endnu vigtigere får du kuren. Og det er, at du skal omfavne middelmådigheden. Og hvis du lykkes med det, så ender du paradoksalt nok med at blive ret ekstraordinær.

I bogen finder du blandt andet ud af:

<ul> <li>Hvordan man skaber nye vaner, der varer ved</li> <li>Hvorfor de fleste forældre går alt for meget op i opdragelse</li> <li>Hvordan man skaber en bæredygtig karriere uden at brænde ud</li> <li>Hvorfor ’godt nok’ hænger direkte sammen med dit mentale helbred</li> <li>Hvorfor hårdt arbejde er overvurderet, hvis du vil være produktiv</li> <li>Hvorfor folk insisterer på at overkomplicere enkle ting</li></ul>Du skal også høre om banjo-mentalitet, Tanzania-logik og den tankevækkende Niels Hausgaard-regel. Og så kommer Poul Krebs også forbi. I et wingsuit. Det er en lang historie. Du burde virkelig læse den.

 

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

<a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=http%3A%2F%2Fwww.gyldendal.dk%2F&data=05%7C02%7CTCM%40gyldendal.dk%7Ccf27314793274a50122908ddb3091da9%7Cc6f9226c650849ba911a0b73a4c58707%7C0%7C0%7C638863573912352576%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=UHWxKiseT7O8cA90%2Fio4EE7cZFPJegMzTZAPkj99Ny4%3D&reserved=0">www.gyldendal.dk</a>

<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>

5.0

Kan man dø – når man er ung?

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Kan man dø – når man er ung?


Malene Fredsteds kæreste døde af knoglekræft som blot 23-årig. Op til hans død havde Malene for hende taget et naturligt valg om at sætte egen uddannelse på pause for at bruge tiden bedst mulig, da det blev klart, at Morten risikerede at dø af sygdommen. Efter hans alt for tidlige død satte Malene sig for at skrive en bog om forløbet. Bogen handler om kærlighed og håb, om angst og afmagt, og om det øjeblik hvor man er nødt til at se døden i øjnene, selvom den har meldt sin ankomst alt for tidligt.

”Kan man dø – når man er ung?” udkom første gang i 1999.

Malene Fredsted er en dansk forfatter, der står bag erindringsbogen ”Kan man dø – når man er ung?” om sin afdøde kærestes kræftforløb. Hun er sidenhen blevet uddannet inden for det socialfaglige felt og har gennem mange år arbejdet i en dansk kommune.

Top 50

Mad og ADHD : Mere ro, mindre rod

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Mad og ADHD : Mere ro, mindre rod


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


Mad og ADHD – mere ro, mindre rod er en bog til dig, der oplever, at mad, spisemønstre og selvregulering føles ekstra komplekst, fordi du har ADHD. Mange med ADHD kender til at glemme at spise, spise uregelmæssigt, overspise om aftenen eller bruge mad som regulering af uro, stress og følelser. Det handler ikke om manglende viljestyrke, men om biologi, dopamin og energiforvaltning. I denne bog får du en grundlæggende forståelse for, hvordan ADHD påvirker appetit, impulser, blodsukker, planlægning og selvbillede – og hvordan mad og måltidsstruktur omvendt kan skabe mere ro, stabilitet og overskud i hverdagen. Bogen kombinerer faglig viden med konkrete eksempler, refleksioner og praktiske greb, der tager højde for, at hverdagen med ADHD sjældent er lineær eller perfekt. Mad og ADHD henvender sig til voksne med ADHD, til forældre til børn med ADHD, pårørende og fagpersoner, der ønsker en nuanceret og skamfri tilgang til mad, krop og hverdagsliv.

Top 10
4.8

Vagusnerven : Kroppens skjulte superkraft

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Vagusnerven : Kroppens skjulte superkraft


Vagusnerven er en overset supernerve, der kan hjælpe os med at få det bedre på de mest utrolige måder. Dette er bogen, der afslører hvordan.

I kroppen har vi et netværk af nervefibre, en superkraft, som alle pludselig taler om: vagusnerven, der berører næsten alle vores organer og kobler hjernen sammen med resten af kroppen. Først nu begynder man at forstå dens afgørende indflydelse på, hvordan vi håndterer stress og finder balance i livet.

Vagusnerven er med til at styre, hvordan vi sover og fordøjer maden, og hvordan vores kroppe regulerer immunforsvar, blodsukker og hormoner. Og samtidig er den med til at forme, hvordan vi tænker, føler og tolker verden omkring os.

Forskning viser, at man ved at stimulere sin vagusnerve rigtigt kan opnå opsigtsvækkende virkninger mod en lang række almindelige gener og skranterier og få det bedre fysisk og mentalt. Det kan man gøre på mange måder – med alt fra vejrtrækning og bevægelse til hygge og mad. Bogen forklarer mekanismerne på en letforståelig måde og giver enkle værktøjer til, hvordan man aktiverer og styrker sin vagusnerve. Og det bedste af det hele? Effekten kan mærkes med det samme.

Top 50

Parforhold med ADHD : En guide til bedre kommunikation, mindre ballade og mere sjov

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Parforhold med ADHD : En guide til bedre kommunikation, mindre ballade og mere sjov


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


”ADHD i parforholdet” er en praktisk og lettilgængelig guide til at navigere i parforhold, hvor den ene eller begge partnere har ADHD.De konkrete udfordringer i et parforhold, hvor den ene eller begge parter har ADHD/ADD beskrives, og bogen introducerer “De fire hjørnesten” til at bygge et kærligt og succesrigt forhold. De består af Værdsættelse, Forståelse, Tryghed og Livfuldhed.Bogen behandler en række typiske problemområder, herunder glemsomhed, impulsivitet, rod og manglende struktur samt strategier til at håndtere konflikter og vrede. Gennem øvelser og illustrative eksempler vejledes læsereni at forbedre kommunikationen og opløse fastlåste roller og usunde dynamikker. Desuden introduceres måder til at styrke mentaliseringsevnen og udarbejde konkrete handlingsplaner for at opnå fælles mål.Alt sammen for at hjælpe par med at finde nye, mere effektive adfærdsmønstre til at skabe et gensidigt trygt og blomstrende samliv.

Topbedømt
4.7

Vanedyr

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Vanedyr


VANEDYR er Nicklas Brendborgs nyeste værk efter boghittet GOPLER ÆLDES BAGLÆNS. ”Nicklas Brendborg kortlægger mesterligt vanernes vildspor.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Berlingske”Ung forskerstjerne gør det igen: Fremragende bog.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten En lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig med tomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr? Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os? Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli. Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage. Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel. Nicklas Brendborg er født i 1995, forsker i Molekylærbiologi, ph.d.-studerende ved Center for Aktiv Sundhed på Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 28 lande verden over. VANEDYR er solgt til ti lande med flere på vej.

Top 10
4.6

Traumer : Kroppen husker det, sindet har glemt

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Traumer : Kroppen husker det, sindet har glemt


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


Uanset om vi forstår, hvordan vores oplevelser og erfaringer har præget os, vil kroppen reagere.Måske spænder den. Lukker ned.Går i alarmberedskab uden at vi ved hvorfor. Traumer lever nemlig ikke kun i det, sindet husker.De lever i nervesystemet. I vævet. I måden vi trækker vejret og møder verden på. I denne bog inviterer Evaloa Schou dig ind i en dybere, kropslig forståelse af traumer – ikke som noget, der skal fikses, men som noget, der kan mødes, reguleres og som rummer et potentiale for forandring. Med afsæt i traumebaseret forskning og neurofysiologisk viden, klinisk erfaring samt personlige indsigter viser Evaloa, hvordan heling sker gennem kroppen, i relationer og med nye erfaringer af tryghed. Bogen er for dig, der længes efter at forstå dig selv bedre – også gennem kroppen.Når kroppen får lov at fortælle sin historie, også de historier, som sindet har glemt, kan kroppen give slip og stille og roligt hele.Ikke fordi vi presser på eller vil fikse, men fordi vi langsomt finder hjem.

Ny
4.0

Hvis jeg kan gøre noget

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Hvis jeg kan gøre noget


Forfatter:

Oplæser:

Format:


I 2024 mistede Anne Hjernøe sin mand gennem 31 år, og alt forandrede sig. Anne måtte håndtere sorgen og de andre svære følelser, der fulgte med. De indbefattede ikke bare at skulle møde verden midt i krisen, men også selv at blive mødt af en omverden, der ligesom hun selv havde svært ved at finde et ben at stå på, da det hele gjorde allermest ondt.

I denne bog deler Anne ærligt og nærværende sine erfaringer med sorgen: chokket og den følelsesmæssige undtagelsestilstand, de uventede reaktioner, stilheden, vreden, kærligheden og den langsomme bevægelse mod at finde fodfæste og rodfæste igen.

Undervejs taler hun med psykolog Mai-Britt Guldin om tab og sorg og med læge og billedkunstner Lærke Egefjord om, hvordan kreativitet kan skabe ro, når alt andet falder fra hinanden.

Hvis jeg kan gøre noget er en håndsrækning til andre, der har mistet – eller der står ved siden af én, som har. En bog om at holde fast i det væsentlige midt i det meningsløse. Om at finde håbet. Og om langsomt at lære at leve livet igen.

Topbedømt
4.9

Den oplyste gartner

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Den oplyste gartner


Forfatter:

Format:


“Den oplyste gartner” er den fjerde bog, skrevet af Sydney Banks.

Bogen handler om fire praktiserende psykologer, der i foråret 1968 rejser fra USA til England for at deltage i en konference på et charmerende hotel fra 1700-tallet. De fire psykologer håber at få nye indsigter i det menneskelige sinds natur, som de kan dele med deres klienter derhjemme.

Mens de krydser Atlanten og forlader det turbulente sociale og politiske landskab, som præger USA i slutningen af 60’erne, har de ingen anelse om, at de indsigter, de søger, ikke vil komme fra ”eksperterne” på konferencen, men fra hotellets kloge og mystiske gartner.

Sydney Banks valgte at skrive denne bog som en roman, fordi han vidste at forståelsen af psykologien bag den menneskelige oplevelse, ville være svær at forklare i sin rene form.

5.0
#1

Krigeren 1. På den yderste ø

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Krigeren 1. På den yderste ø


Oplæser:

Serie:

Bind 1 i Krigeren

Formater:


Odd er træl, ejet af den magtfulde Gydje, der er frygtet langs hele Fladhavet. Hun ydmyger og mishandler ham, for hun er bange for hans styrke og utilregnelige vrede. Hans dybeste ønske er at blive kriger i kongens hird, men kun frimænd kan gennemføre prøven, og han ved ikke, hvem hans slægt er. Da Gydjen vil ofre ham til guderne, slår han hende ned. Og nu begynder hans lange og blodige rejse mod kongens hird.

På "Den yderste ø" er første bind af tre af Josefine Ottesens vikingefantasy-serie, "Krigeren". Serien er for dig, hvis du kan lide "Ringenes Herre" af Tolkien, "Skyggens lærling" af John Flanagan, "Arn" af Jan Guillou, "Det Sidste Kongerige" af Bernard Cornwell, "Game of Thrones" af George R.R. Martin og HBO-serien "Vikings".

Josefine Ottesen (f.1956) er børnebogsforfatter, dramatiker og teaterinstruktør. Hun er uddannet skuespiller, men har siden 1990'erne levet af at skrive sine populære fantasybøger til børn og unge. Siden begyndelsen af sin karriere har hun vundet adskillige priser for sine bøger, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris og Orla-prisen.

4.4

Sig hej til din skam : En bog om at slippe frygten for at være forkert

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Sig hej til din skam : En bog om at slippe frygten for at være forkert


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


Skam ødelægger liv. Heldigvis viser SIG HEJ TIL DIN SKAM, der er en ny bog af psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand, at der er en vej ud af skammen.

I et letlæst sprog giver SIG HEJ TIL DIN SKAM indsigt i, hvordan skam opstår, hvordan du kan gå tæt på din skam, og hvordan du opdager dig selv på ny og får større mod til at være ærligt og åbent til stede som den, du er.

Bogen indeholder også en test, så du kan måle, hvor meget skam fylder i dit liv.

5.0

Jeg burde tage mig sammen

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Jeg burde tage mig sammen


Forfatter:

Formater:


Charlotte har altid kunnet klare sig. Presset sig selv. Leveret. Holdt sammen på det hele. Lige indtil hun ikke kan længere.Da hun bryder sammen, forsvinder ikke kun hendes arbejdsliv, men også det billede, hun har haft af sig selv. For hvem er hun, når hun ikke længere kan præstere? Når hun ikke kan arbejde? Når hun må kalde sig selv syg?Hun står tilbage med en følelse af at være ingenting. Igennem mødet med behandlingssystemet og kommunens krav forsøger Charlotte at forstå, hvad der er sket. Men svarene er ikke enkle. For under sammenbruddet ligger et liv, hvor hun igen og igen har tilsidesat sig selv. Barndommen. Arbejdslivet. Der hvor grænserne langsomt forsvandt. Hvis hun ikke længere er den, der kan klare alt, hvem er hun så?JEG BURDE TAGE MIG SAMMEN er en rå og usminket fortælling om at miste sig selv. Og om, næsten umærkeligt, at ane en vej tilbage.Om forfatterenHeidi Due Vogn (f. 1964) debuterer som forfatter med romanen Jeg burde tage mig sammen. Bogen beskriver konsekvenserne af at leve under et indre pres, som ingen andre rigtigt ser. Når kontrol bliver afmagt, og overbevisninger begynder at slå sprækker.

Top 100
3.8

Sovebogen for voksne : Fredfyldte fortællinger at falde i søvn på

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Sovebogen for voksne : Fredfyldte fortællinger at falde i søvn på


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


Har du svært ved at falde i søvn, vågner du midt om natten, eller kæmper du med urolige tanker i løbet af dagen? Sovebogen for voksne hjælper dig til at falde til ro før sengetid og sove natten igennem. Metoden er fredfyldte fortællinger, der blidt viser vej til omsorg for dig selv, så du dulmer uro og får god søvn.

Sovebogens 52 korte historier er udviklet af Kathryn Nicolai, som står bag succes-podcasten Nothing much happens, der er kendt og elsket af millioner. Fortællingerne rummer gode øjeblikke fra hverdagen med glæde og afslapning: at plukke syrener på en forladt gård om foråret. At kigge på himlen og indånde sommermorgenluft. At tage et varmt bad. At gå til juletræstænding i parken med vennerne.

Med sine mange års erfaring som underviser i yoga og meditation har Kathryn Nicolai i Sovebogen for voksne skabt en verden, du kan glide ind i, som er rig på sanseindtryk, harmoni og glæde – og ikke mindst fred og ro.

I Sovebogen for voksne sker der ikke så meget, og lige præcis det er der brug for til en god nats søvn.

Ny
4.4

Det skulle jo nødigt blive kedeligt

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Det skulle jo nødigt blive kedeligt


Tv-værten Lene Beier fortæller ærligt og inspirerende om, hvor svært, men vigtigt, det er at finde mod i hverdagen til både de små og de helt store forandringer i sit liv.

Hvad gør man, når man er bange for at flyve, nervøs for stiger og i det hele taget lidt af en bangebuks? Lene Beier har aldrig været i tvivl. Man springer ud på det dybe vand, sælger alt, hvad man ejer, og flytter familien til Østrig for at drive et alpehotel.

Det skulle jo nødigt blive kedeligt er en ærlig, varm og livsklog fortælling, hvor den kendte tv-vært tager os med fra en barndom fuld af kærlighed i Skive til vilde livs- og karrierevalg, modgang, grin, familieliv og drømmen om at leve det liv, der føles helt rigtigt. Bag facaden har drømmene ofte en bagside af modgang, tvivl, hårdt arbejde og kaos, men i praksis har Lene aldrig set sig tilbage. Det handler ikke om at være frygtløs, men om at turde realisere nogle af de små og store drømme, vi alle bærer rundt på. Lene viser, hvordan man kan være bange og handle alligevel. Og giver læseren inspiration og lyst til selv at turde mere.

En inspirerende og underholdende bog om mod, kærlighed og om at vælge eventyret for andre, der drømmer om forandring, nye veje eller modet til at leve mere autentisk. Også når benene ryster.

Top 50
4.3

Voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre : Sådan kommer du over fraværende, afvisende eller selvoptagede forældre

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre : Sådan kommer du over fraværende, afvisende eller selvoptagede forældre


Hvis du er vokset op med en følelsesmæssigt umoden forælder, kan barndommens erfaringer stadig præge dit voksenliv. Følelser som vrede, ensomhed, svigt og forladthed kan have rod i en opvækst, hvor dine følelsesmæssige behov ikke blev mødt, hvor dine følelser blev afvist, eller hvor du for tidligt måtte tage et voksenansvar.

I Voksne børn af følelsesmæssigt umodne forældre viser psykolog Lindsay C. Gibson, hvordan du kan hele de sår, som en følelsesmæssigt utilgængelig eller selvoptaget forælder har efterladt. Med indsigt og konkrete redskaber lærer du at frigøre dig fra destruktive mønstre, genfinde dit sande jeg og tage kontrol over dine følelsesmæssige reaktioner.

Bogen beskriver fire typer af vanskelige forældre og giver dig en dybere forståelse af, hvordan deres adfærd har påvirket dig – og hvordan du kan bryde med fortiden. Gennem kliniske eksempler, letforståelige forklaringer og enkle øvelser får du støtte til at opbygge sundere relationer og skabe et mere tilfredsstillende liv.

Top 100
4.0

Rejs dig / Åbn dig : Stådreng uden blå piller og præstationsangst / Nyd uden pres og pis

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Rejs dig / Åbn dig : Stådreng uden blå piller og præstationsangst / Nyd uden pres og pis


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


En stærk bækkenbund for et bedre sexliv – fyndig vendebog fra parterapeut og sexolog AMANDA LAGONI.· Mange mænd oplever manglende kontrol over deres rejsning. · Mange kvinder ønsker mere nydelse, bedre kontakt til kønnet og kontrol med urinkontinensen. I REJS DIG finder manden svar på, hvordan han kan opnå en stærk bækkenbund, en stærk rejsning og øget selvtillid gennem kontakt og kontrol med egen bund. I ÅBN DIG finder kvinden svar på, hvordan hun kan opnå et større kendskab til sit køn og sin bækkenbund, der spiller en stor rolle for hendes nydelse og livskvalitet. Vendebogen REJS DIG og ÅBN DIG handler om at finde og følge lysten i kontakten til sin bund og sit køn. Målet er oplevelsen af tillid, forbindelse og en god portion kontrol, så en nær relation til en selv og ens seksuelle krop bliver noget naturligt, ja, en selvfølgelighed.AMANDA LAGONI er parterapeut, sexolog, sanger, underviser, skribent, podcastvært og forfatter til flere anmelderroste bøger om kærlighed og sexliv i det moderne parforhold.

Topbedømt
4.8

Det skal fandme være en god dag

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Det skal fandme være en god dag


Oplæser:

Format:


En personlig fortælling om kærlighed, sygdom og kampen for værdighed, når ens ægtefælle får alzheimers – og hvad man stiller op, når samfundet svigter sit ansvar.

Som højprofileret erhvervsmand har Flemming Østergaard overvundet kriser, der kunne knække de fleste. Men hans livs allersværeste kamp begynder, da hustruen Inge bliver ramt af alzheimers. Dag for dag æder sygdommen sig ind på hende. Hun smuldrer væk og bliver mere og mere hjælpeløs og plejekrævende.

Da Inge får sin diagnose, erklærer Flemming Østergaard, at han vil gøre alt for, at de kan få det bedste ud af deres sidste år sammen. Han passer hende hjemme, til det ikke er forsvarligt længere. Hver morgen siger han til sit spejlbillede: Det skal fandme blive en god dag.

Han fortæller om små glimt af lykke, og hvordan han skaber rammer om hyggelige og kærlige stunder i hverdagen med Inge. Men han lufter også sin harme over, hvordan samfundet svigter familier med alzheimers. Hvor urimelig lang tid, det tager at blive udredt. Hvordan politikerne og en presset ældrepleje løber fra løfterne. Mange tusinder følger hans opslag om Inge og alzheimers på facebook.

I bogen deler han sine erfaringer i håb om at hjælpe andre i samme situation. Med sin gennemslagskraft er han blevet en af landets stærkeste forkæmpere for mennesker med demens og deres familier.

Peter Qvortrup Geisling, læge og DR's sundhedskorrespondent, bidrager med nyttig viden om Alzheimers sygdom.

Topbedømt
4.6

Tænk ikke på en lyserød elefant : Hack dit eget liv med positiv manipulation

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Tænk ikke på en lyserød elefant : Hack dit eget liv med positiv manipulation


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


Hvad hvis du kunne hacke din egen underbevidsthed og skabe de forandringer, du altid har drømt om? 

På en skæbnesvanger aften i 2010 opdagede Jan Hellesøe, at vores hjerner er langt mere modtagelige for påvirkning, end vi tror. Gennem hypnose og det, han kalder for positiv manipulation, fandt Hellesøe nøglen til at ændre sin egen virkelighed og skabe dybt personlige transformationer i livet.

Tænk ikke på en lyserød elefant er en personlig fortælling om vejen fra genert dreng i Sønderborg til mental manipulator og hele Danmarks hjerne-hacker – men det er også en praktisk guide til dig, der vil lære, hvordan små mentale skift kan føre til store og varige forandringer i livet. 

Vi er alle hypnotiserbare. Spørgsmålet er bare: Hvem har fjernbetjeningen til din hjerne?

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

<a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=http%3A%2F%2Fwww.gyldendal.dk%2F&data=05%7C02%7CTCM%40gyldendal.dk%7C3b1047c75d47468febcd08dd6d2e13de%7Cc6f9226c650849ba911a0b73a4c58707%7C0%7C0%7C638786766848600965%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=DgfyBKN7j16wzgKXsfwXtdv4X%2B05VUfP06Ez4bBq7fs%3D&reserved=0">www.gyldendal.dk</a>

<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>

Sirenesang. En fortælling om at overleve vanvid

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Sirenesang. En fortælling om at overleve vanvid


Forfatter:

Format:


En kold januardag bliver en kvinde indlagt på Københavns Kommunehospitals lukkede afdeling efter endnu et selvmordsforsøg. Hun er 28 år gammel.

Hun er frosset til is indvendigt, ligesom Sortedams Søen, som hun kan se fra vinduerne på afdelingen. Hendes ejendele er taget fra hende. Hun er berøvet alt. Og måske har hun også mistet sin forstand.

Hendes indlæggelse bliver en lang rejse mod en form for normalitet. En stadig kamp for at fastholde virkeligheden og se verden i øjnene. En virkelighed, der samtidig gemmer på en unævnelig hemmelighed.

Sideløbende med helvedet på den lukkede fortælles om begivenhederne, der ledte op til indlæggelsen.

”Sirenesang” er inspireret af Odile Poulsens egen historie om umenneskelige svigt – et kvindeliv for altid mærket af overgreb og vold. Men først og fremmest en hyldest til den livskraft, der kan overvinde selv de mest grufulde begivenheder.

Odile Poulsen (f. 1967) er en dansk forfatter, psykoterapeut og foredragsholder. Hun har været en stærk stemme inden for debatten om prostitution og seksuelle overgreb. Hun har skrevet både romaner, skuespil, artikler og kronikker. Mange af hendes udgivelser trækker på hendes egne barske oplevelser med overgreb, indlæggelse på psykiatrisk afdeling og prostitution.