I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.
J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.
Bogen udkom første gang i 1893.
J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.
