Efter en total skolefiasko blev Palle Lauring sendt til seminariet i Haderslev, dengang et af landets fÞrende. Overgangen var brat, fra et stort hovedstadshjem med mange mennesker til et lille kammer og ensomheden i en dengang fjern kÞbstad. Men SÞnderjylland ti Är efter genforeningen blev ogsÄ en uventet, lÊrerig oplevelse.
BĂžger og lĂŠsning var stadig noget centralt, og et par dygtige og levende lĂŠrere â samt Palle Laurings allerede dengang engagerede nysgerrighed og videbegĂŠrlighed â Ă„bnede nye veje, alle vegne hen. Verden oplevedes ogsĂ„ pĂ„ rejser til Lappland og pĂ„ en stipendierejse til Venedig, Rom, GenĂšve og Paris.
Og sÄ blev Lauring i Haderslev for fÞrste gang i sit liv forelsket, og her traf han sin senere kone.
De stiftede hjem og fik bĂžrn, og han blev lĂŠrer i KĂžbenhavn â uden glĂždende fĂžlelse for sit kald. Skolen i 1930âerne var en anden verden end i dag, og Lauring tegner en rĂŠkke levende portrĂŠtter af âskolens mĂŠnd og kvinder".
Lauring var ikke aktiv under besĂŠttelsen, men som altid fulgte han med i, hvad der skete omkring ham, og uden âskyldfĂžlelse" gav det ham et ledemotiv til de fĂžrste bĂžger, han fik udgivet.