Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I lÞbet af den lange farlige nat fortÊller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nÄr som helst kunne falde ned pÄ beskyttelsesrummet og sprÊnge alle tilhÞrerne til atomer.
I aften begynder krigsinvaliden kriminaloverbetjent Hermann Nagelstoz at berette om noget, han oplevede som barn, inden krigen fik knĂŠkket ham. Som stor knĂŠgt fĂ„r han den idĂ©, at han vil vĂŠre detektiv, og for at fĂ„ et mysterium at Ăžve sig pĂ„ begynder han at snuse rundt omkring det yderste hus â den treetagersejendom, der stĂ„r for sig selv lidt uden for byen, og hvis husleje er mistĂŠnkeligt lav. Folk bliver sĂŠre af at bo der, og uheldet fĂžlger dem tĂŠt. Han dykker ned i husets historie, men ingen af dets dystre hemmeligheder synes umiddelbart at kunne lĂžse mysteriet.
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sÞnderjyske grÊnseland som erfaringsrum og som politisk spÞrgsmÄl. I disse spÞrgsmÄl bevÊgede Linnemanns fortÊllinger og romaner sig tematisk i spÊndingsfeltet mellem det lokale og det fÊlleseuropÊiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÊrk kritiserede han velfÊrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÊr i 1959 for "DÞden mÄ have en Ärsag".