Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn.
Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget.
Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne.
Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.
Uddrag af bogen:
Den 8. juni 1953 var min far hjemme igen. Nu skulle der slappes af. Dagen tegnede til at blive varm og solrig fra morgenstunden, og der kom et telefonopkald fra kong Frederik, som var i Odense, men gerne ville aflægge en visit på gården i Ringe. ”Jeg kan være der om en times tid.”
Kongen sad selv ved rattet i den åbne Bentley, iført uniform og hvid kasket, med chaufføren ved sin side. Han var i strålende humør, lutter smil, og gik rundt og hilste og spurgte til alle mulige forhold vedrørende bedriften.
Han fortalte, at han elskede at køre. En episode havde moret ham. Kongen havde været i tvivl om vejen til gården. Derfor havde han holdt ind i Ringe og spurgt en forbipasserende. ”De behøver ikke at sige Majestæt,” sagde kongen til manden. ”Jamen, så fortsætter De bare lige deruda’, hr.”
Om forfatteren:
Knud Bjørn Eriksen(f. 1940) voksede op i det politiske miljø på faderen Erik Eriksens gård ved Ringe, uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde, blandt andet i Det Danske Kulturinstitut.
