"Jeg skal vel ogsÄ have en bog?" SÄdan sagde Pia Tafdrups mor til sin datter, fÄ mÄneder fÞr hun dÞde 91 Är gammel. Og Pia Tafdrup vidste, hvad hun hentydede til. Efter sin fars dÞd havde hun skrevet digtsamlingen Tarkovskijs heste (2006) om hans demenssygdom og dÞd, og nu forstod hun, at hendes mor havde tÊnkt lÊnge over sit Þnske.
HJERTET I ZENIT er en opfyldelse af det Þnske. Det er digte om at vÊre kvinde, mor og datter fra to generationer med helt forskellige vilkÄr i livet, om drÞmme og lÊngsler, traumer og alderdom og om sorgen ved at blive mor for sin mor. Nogle digte er skrevet, mens Pia Tafdrups mor endnu var i live, og har vÊret trykt i tidligere vÊrker, men hovedparten er skrevet efter hendes dÞd. I HJERTET I ZENIT stÄr de Êldre digte side om side med nyskrevne digte og udveksler en strÞm af hemmeligheder om den kvinde, som Pia Tafdrup ikke tidligere har vovet at skrive en selvstÊndig bog om.