Det var ikke let at vĂŠre Villy.
Inde i stuen kunne han hĂžre, at hans mor og far skĂŠndtes. Deres vrede stemmer blandede sig med lyden fra fjernsynet. I kassen ved siden af sengen travede Villys skildpadde, Olsen, rastlĂžst rundt. Olsen kunne heller ikke falde i sĂžvn.
Gagung â gagung â gagung, lĂžd det fra Olsens kasse.
Men der var andre underlige lyde i natten. En kratten og skraben pÄ vinduet. Da Villy sÄ mod vinduet, stirrede han lige ind i et par store tomme Þjne, der betragtede ham gennem ruden.
âHjĂŠĂŠĂŠlp!!â rĂ„bte Villy âŠ