Elleve somre gammel bliver høvdingesønnen Ragnar tvunget til at flygte i ly af natten.
Da Ragnar rider ud ad porten, lægger han sit hjem og sit navn bag sig. Han er alene – helt alene. Nu har han kun sit vid og
sin udholdenhed til at holde forfølgerne bag sig …
”... Så kom de. Det var tydeligt, at de fulgte et spor. Tre mænd til hest var de, og foran dem løb en hund med snuden i jorden. Det var ved at blive mørkt, men silhuetterne var tydelige. En isnende gysen jog gennem ham – var det…? Han kneb øjnene sammen for bedre at se i det begyndende mørke. Jo, det var – det var Hring og Hrafn, Grimhilds to brødre!
Lue sank en klump. Hvis de to var blevet sendt efter ham, var han i større fare, end han havde frygtet!”
