(0)

Nattevagt

e-bok


Med udgangspunkt i bĂžrns genkendelige omgivelser undersĂžger digtene i Nattevagt drĂžmme, lĂŠngsel, samhĂžrighed og adskillelse. Det kendte og det nĂŠre forvandles til noget grĂŠnselĂžst og overskridende.

Bogen har i Norge fÄet fantastiske anmeldelser og blev nomineret til Brageprisen, Kritikerprisen og Kulturdepartementets Illustrationspris 2013. En anderledes og billedstÊrk digtsamling for bÞrn med tekster af Synne Lea og illustrationer af Stian Hole

Pressen skriver:

»I Danmark udgives der ikke mange digtsamlinger for bĂžrn. Tilmed er fĂ„ af dem gode. Den i mere end Ă©n forstand billedstĂŠrke Nattevagt udfylder manglen med stramt og fortĂŠttet komponerede digte 
 Bogen er en ĂŠstetisk nydelse, hvor der er kĂŠlet for alt 
 Det er en fuldendt bog 
 [Holes] pĂ„ Ă©n gang konkrete, distinkte og drĂžmmende billeder er et himmelsk match til Leas bĂ„de substantielle og florlette digte 
 Kort sagt en sublim bog, som det er en gĂ„de, at Norge ikke har nomineret til den nĂŠste Nordisk RĂ„ds bĂžrne- og ungdomslitteraturpris.«

****** – Kari Sþnsthagen, Berlingske

»BĂžrn gĂ„r pĂ„ opdagelse i og reflekterer over verden, og denne bog lĂŠgger op til, at lĂŠseren gĂžr det samme. BĂ„de den virkelige verden, den verden, der er udenfor vinduet om natten og den verden, der er i bogens tekst- og billedverden 
 Bogen anbefales pĂ„ det varmeste til oplĂŠsning, genlĂŠsning og samtale i bĂ„de hjem og skole. I skolen kan “Nattevagt” indgĂ„ i bĂ„de rent danskfaglige og i mere filosofiske sammenhĂŠnge.«

– Sþren Fanþ, Bogbotten.dk

»Nattevagt - digte for bÞrn er en drÞmmende og fin bogudgivelse udsprunget af samarbejdet mellem de to norske talenter Synne Lea og Stian Hole. Sammen har de skabt en digtsamling til bÞrn, der bÄde glÊder Þjet og sjÊlen.«

***** – Trine Wþldiche, KultuNaut

»Billederne forekommer nĂŠrved uendelige i deres dybde og kombinationer 
 At vĂŠlge temaet dĂžden i en bog til bĂžrn (og dem, der skal lĂŠse bogen sammen med bĂžrnene) og at vĂŠlge at tale lige ud af posen og dermed omsorgsfuldt om dĂžden, det er ogsĂ„ Synne Leas bedrift. I hendes digte ligner dĂžden sĂžvnen, eller sĂžvnen ligner dĂžden: ”NĂ„r mor sover/er hun ikke//mor mere.”«

– Kamilla Löfström, Information

»Der gĂ„r tid mellem udgivelser af sĂ„dan en digtsamling for bĂžrn med samme mĂ„lgruppe 
 en smuk digtsamling.«

– Lisbeth Thue Hansen, Lektþr

»Da jeg fÞrst sÄ denne bog inde i BÞrnenes Boghandel, glemte jeg helt at trÊkke vejret. SÄ smuk er den. En fuldstÊndig gennemfÞrt lÊkker bog. Lige den digtsamling ens bÞrn har fortjent.«

– thejulesrules.dk

»Samlingen er ganske enkelt vidunderlig bÄde i sit sproglige og sit billedlige udtryk. Det er en bog, som helt fundamentalt siger noget om den opgave at blive et menneske.«

– Eiler Jensen, Bþrn & Bþger

»Nogle gange skal man bare lÊse for fornÞjelsens skyld - og en sand fornÞjelse er denne bog.

Digte, illustrationer og Êstetik pÄ hÞjt plan. En sand lÊsefornÞjelse fra cover til cover, hvor lÊseren indfanges fra start, som vi kender oplevelsen fra billedbÞger - grundet de mange fine indtryk.

SÊrdeles velegnet til samlÊsning, hÞjtlÊsning og egen lÊsning, fra 10-11 Är.«

– Bogbefaling