(2)

Papa Hemingway: en personlig biografi

ljudbok och e-bok


PAPA HEMINGWAY er Hotchners meget personlige biografi om vennen Ernest Hemingway. Bogen beskriver de fjorten Ă„r, deres venskab varede frem til Hemingways dĂžd i 1961. Fortid og samtid vĂŠves sammen af de mange flashbacks til barndommen, til Paris i 1920‘erne og til personer og begiven- heder, som inspirerede til Hemingways romaner og noveller. Bogen tegner et helt unikt billede af en af verdens mest berĂžmte og mytiske forfattere og hans relation til andre forfattere, venner og ikke mindst de fire hustruer.

`Jeg var hans nÊre ven gennem 14 Är, lige til den dag han dÞde. Jeg vidste alt om hans liv: de eventyr, de samtaler, de drÞmme, de skuffelser, de triumfer og nederlag, der kendetegnede denne komplicerede, enestÄende, humoristiske, vitale, morskabssÞgende mand, som var Ernest Hemingway.Ž

FRA BOGENS FORORD

ERNEST HEMINGWAY (1899-1961) er en af det 20. Ärhundredes mest betydningsfulde amerikanske forfattere. Gennem sit arbejde som journalist lÊrte han sig en enkel stil, der blev karakteristisk for hans forfatterskab. I 1954 blev Hemingway tildelt Nobelprisen i litteratur `for sin mestring af fortÊllekunsten, senest demonstreret i Den gamle mand og havet, og for den ind ydelse, han har bedrevet pÄ den samtidslitterÊre stil.Ž

A.E. HOTCHNER (f. 1920), amerikansk journalist, forfatter og dramatiker. Arbejdede et par Ă„r som jurist, inden han meldte sig til tjeneste i U.S. Air Force under Anden Verdenskrig, hvor han med rank af major arbejdede som journalist. Efter krigen fik han arbejde som redaktĂžr pĂ„ Cosmopolitan, og fra 1950 var han freelance redaktĂžr og skribent. Han skrev mere end 300 artikler for bl.a. Esquire, Saturday Evening Post og Collier‘s. Han har skrevet flere dramaer for bĂ„de Broadway og tv, og blandt hans stĂžrste succeser er tv-dramatiseringen af "Hvem ringer klokkerne for" fra 1959 og bestsellerbiografien "Papa Hemingway" fra 1965, som siden udkom i 34 lande og pĂ„ 28 forskellige sprog.

`Man kan vanskeligt forestille sig nogen bedre biografiÂŽ

LIFE