"Hvor noget holder op, og dets modsÊtning begynder. Hvor overgange finder sted, og grÊnserne flyder. Hvor en forestilling ophÞrer med at give mening, og pladsen mÄ overlades til mysteriets realitet - dér opererer Klaus Rifbjerg i sine nye digte ... I dette mellemomrÄde hÞrer digte naturligt hjemme, ja, vi har netop brug for digterne til at huske os pÄ, at det findes." - Erik Skyum-Nielsen, Information.
"Rifbjerg husker her i en stribe digte, hvoraf de fleste er tÊt pÄ det perfekte, enkelte fuldkomne i deres klare, prunklÞse, pÄ en gang Êdruelige og dog sÄ hjertelige tonefald. Godt, han digter, nÄr han digter sÄ godt!" - Johs. H. Christensen.
Terrains vagues er et stykke Rifbjerg-lyrik, der rummer al den hudlÞse sensibilitet, vitalitet og sproglige rebelskhed, som man kender fra forfatterskabet. StÊrkest i samlingen stÄr en rÊkke erindringsdigte fra barndommen, der bringer mindelser om det ypperste, der er ydet inden for denne genre pÄ dansk, nemlig Amagerdigte fra 1965.