Kinesere med selfiestĂŠnger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. SĂ„dan er turister â lette at gĂžre grin med og svĂŠre at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830âerne tog de fĂžrste turister pĂ„ udflugt til MĂžns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis Ăžde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. SmĂ„ lokalpatriotiske byer som Broager og FarsĂž satsede ogsĂ„ pĂ„ at vise sig frem pĂ„ turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler ogsĂ„ om dannelse og national identitet. Men idealet om det kulturmĂžde, der kan fĂžre til forstĂ„else og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opfĂžrsel.
Turen gÄr til det danske turistland. Og Deres rejsefÞrer undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.