(0)

Borgen Unplugged #99 - Radikal befamling

Livre audio


Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 17. april 2017.

De Radikale har nu helt officielt omfavnet Venstres næstformand Kristian Jensen. Spørgsmålet er, hvad de er ude på, og hvordan de Radikales kærlighedserklæring stiller Kristian Jensen internt i Venstre? Få svaret på det, og hør også, hvor meget panik, der er over Esben Lunde Larsens beklagelse, efter at en lækket lydoptagelse med ministeren blev refereret i Politiken i sidste uge. Endelig bød påsken også på et spektakulært opgør mellem Claus Hjort og Anders Samuelsen – hvem mon ler sidst i dén sag?

Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

Thomas Qvortrup er en erfaren journalist og radiovært. Han har været vært på Gomorn P3, Nova Morgen samt Nyhedsministeriet på det nu hedengange TV2 Radio. Han har været politisk reporter på Christiansborg og derudover arbejdet som redigerende journalist i en årrække på Berlingske. Thomas har skrevet tre romaner, "Tæt på paradis", "Delvecchios dom" og "Mellem venner" – alle udgivet på Gyldendal.

Henrik Qvortrup er en landets mest erfarne politiske kommentatorer. Han har arbejdet med politisk journalistisk på Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og BT. Politisk redaktør på TV2 frem til 2014, da Se og Hør-sagen tvang ham væk. I dag har han sit eget politiske interview-program på DK4. Og i samarbejde med Metroxpress driver han det politiske site "dagensQ". Henrik har skrevet flere bøger. Blandt andre – sammen med med Niels Lunde – en biografi om Poul Nyrup Rasmussen. I 2014 udgav han selvbiografien "Q", og i 2015 kom "Tre år ni måneder tre dage" om Thorning-regeringen.