Skovhuggerens saga
âLue har fundet sin plads og slĂ„et Ă„ren ud. Han prĂžver at orientere sig i halvmĂžrket, men han kan kun se mĂžrke skygger inde mod kysten. Og nu kan han mĂŠrke strĂžmmen⊠Det kan de alle. De driver sidelĂŠns â sidelĂŠns ind mod brĂŠndingen! Den brusende lyd kommer nĂŠrmere, og de kan se lyse skumsprĂžjt, hvor havet slĂ„r mod klipperne. De ikke lĂŠngere driver, de bliver trukket ind mod brĂŠndingen â og det gĂ„r stĂŠrkt! Ran har dem i sit net! Ă rerne rammer vandet, og BĂžlgeklĂžver begynder at vende stĂŠvnen, men bliver stadig suget ind mod klipperne. Ă rerne pisker i vandet. De har ingen rytme. Lues Ă„re rammer Thyges, og de mister begge deres tag. Lyden af trĂŠ, der rammer trĂŠ, og urytmisk plasken fĂ„r panikken til at brede sig som en hedebrand. Ran har dem i sit net. Det er kun et spĂžrgsmĂ„l om tid, fĂžr BĂžlgeklĂžver bliver splintret mod klipperne âŠâ