Abbed Pierre Froment har længe kæmpet med at genvinde sin tro på Gud og den katolske kirke. Hans troskrise har drevet ham på pilgrimsrejse til Lourdes og efterfølgende til Rom for at forsvare den kritik, han har fremsat mod kirken, der på mange måder repræsenterer alt det modsatte af fromhed og næstekærlighed.
I ”Paris” bliver Pierre bedt om at bringe almisser ud til den invalide arbejder Laveuve i et af Paris’ værste slumkvarterer. Da Pierre ser den stakkels mands umenneskelige levevilkår, beslutter han sig for at gøre mere for ham end blot give ham almisser. Han bruger alle sine kontakter hos byens indflydelsesrige borgere i et forsøg på at få Laveuve indlagt på et asyl for invalide arbejdere og håber, at han ved at kunne udnytte sin position i kirken til at hjælpe en nødlidende kristen vil kunne genvinde noget af sin tro på Gud og på kirken. Men ingen er lige så interesserede i at hjælpe Laveuve, som han selv er, og kampen bliver lang og hård, mens tiden rinder ud for den skrantende mand.
”Paris” er sidste bind i Émile Zolas trilogi om abbed Pierre Froment og hans troskrise, der fører ham fra Lourdes til Rom og endelig til Paris.
Émile Zola (1840-1902) var en fransk journalist og roman- og skuespilforfatter. Han er den bedst kendte forfatter inden for den litterære genre naturalisme og har været nomineret til to nobelpriser.
