Dengang blev hun kendt som Ernest Hemingways kone. Men gennem de otte år frem til 1945, de to dannede par, skrev Martha Gellhorn sig ud af sin mands skygge. Som hun sagde mange år senere: »Jeg var forfatter, før jeg mødte ham, og jeg var forfatter, efter at jeg forlod ham.« Hun ville ikke være en fodnote i et andet menneskes liv.
Som kvindelig krigskorrespondent måtte Martha Gellhorn også kæmpe for sin position i et fag fyldt med mænd, der skrev om mænd i krig. »Jeg fulgte krigen, hvor end jeg kunne komme i nærheden af den,« sagde hun om sit arbejde. Underforstået at det i sig selv var en kamp for én som hende. I juni 1944 gik hun således om bord som blind passager på et hospitalsskib på vej til Normandiet for at komme frem og dække D-dag fra inferno på invasionsstrandene. Hvad hun gjorde som eneste kvindelige journalist.
Martha Gellhorns Krigens ansigt er en reportageklassiker om otte års bitter verdenshistorie, indrammet af Madrid under faldende granater i 1937 og Dachau ved München efter befrielsen af de udmarvede kz-fanger i 1945. I øjebliksbilleder fra krigens kaos registrerer Martha Gellhorn mennesket i midten; dets sult, smerte, forvirring og apati, dets forbløffende fejhed og uforklarlige mod. Det er stor fortællekunst og original reportage, der satte standarder i journalistikken og skabte Martha Gellhorn et navn blandt de største krigskorrespondenter i det 20. århundrede.
