På overgangen fra 1890’erne til det nye århundrede skrev Johannes V. Jensen en række korte og ofte visionære prosatekster – undertiden med prosadigtets fortættede karakter – og hans specielle genre, myten, fandt her sin udformning. Disse myter står centralt placeret i det tidlige forfatterskab, men har ikke før været udgivet i de gængse mytesamlinger.

I sit forord til udvalget skriver mag. art. Niels Birger Wamberg bl. a.:

„Mørkets Frodighed“, de 33 myter og beskrivelser fra Johannes V. Jensens tidligste forfatterår, udgives alene ud fra det synspunkt, at det ville være synd, hvis de gik tabt. Hovedparten har ligget i dvale i aviser og illustrerede publikationer fra århundredeskiftet … Johannes V. Jensens lyriske sprog blev til i disse tidlige enesange. „Nu har jeg begyndt at kvæde, og saa er der ingen Ting, der kan staa for mig“, forkyndte han henrykt selvhævdende i den tidsmæssigt seneste af monologerne fra Mørkets Frodighed.