Helga tvinger sin opmærksomhed tilbage til haven. En myre løber over hendes hånd, som hviler på stoleryggen. ”Hans Peter har lært mig så meget, han kunne. Jeg har tænkt mig at drive gården videre alene. Med Oskars hjælp.”

”Han er jo kun et barn,” siger hendes far og vender sig besværet om mod hende: ”Du skal ikke snyde ham for hans barndom, bare fordi du skal vise dig.”

Året er 1910, og Helgas mand er lige død af tuberkulose. Han efterlader hende alene med en stor gård og fire små børn, og hvis hun skal holde sit løfte til ham om at overdrage gården til et af dem, kan hun aldrig gifte sig igen. Helgas vilje er stærk, men konsekvenserne er store. Et spørgsmål presser sig på, i takt med at årene går: er det rigtigt altid at holde, hvad man lover?

I Helgas løfte giver forfatteren sin læser et psykologisk indblik i normer og mønstre på landet i Danmark i 1900-tallet. Normer, der skaber udfordringer for de kommende generationer.