Karl Gjellerups roman "Den gyldne gren" svæver et sted imellem antikkens Rom, som det egentlig var, og den mytologi, der var så tæt forbundet med de gamle romeres virkelighed. Samtidig er det en tilbagevenden til den kristne tradition, som Karl Gjellerup selv voksede op i, og som han nåede at bevæge sig langt fra i løbet af sit forfatterskab.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.