Den perfekte elsker er en samlivsroman om seksualitet og spiritualitet.
Det er en sanselig fortĂŠlling om forskellige menneskers vej til frihed og forlĂžsning: om nonnen sĂžster Laura, der forskanser sig bag klostrets kĂžlige mure som en flugt fra sin iboende sanselighed; om fotografen Jens, der sĂžger sin forlĂžsning gennem stimulanser og uforpligtende kĂŠrlighed; og om billedkunstneren Alba, der i sin sĂžgen efter den perfekte elsker mĂžder det hĂžjeste - og sig selv.
- Citat fra romanen
»Jeg har set, at der findes et rÞdt rum, som man kan trÊde ind i som mand og kvinde. I det rum brÊnder en evig ild. Og kÊrligheden bor derinde. Men man mÄ ikke tage sine historier med derind, for sÄ dÞr ilden. Jeg har ogsÄ set, at der findes et rum uden farver. Her bor trygheden og afhÊngigheden. Man kan tage alle sine tomme mÊlkekartoner med derind. Man kan som to skrÞbelige plankevÊrker lÊne sig op ad hinanden, til den svageste vÊlter. Man kan love hinanden, at man vil stÞtte og bÊre. Men der er ingen ild derinde. Der er kun hadet, som simrer i en gryde, der hvert Þjeblik kan koge over og brÊnde pÄ i store sorte flager. Jeg kender det rum fra dengang med Jens. Vi lovede hinanden, at vi ville stÞtte og bÊre. Vi ville for evigt vÊre en del af hinandens personlige historie. Og da det svageste plankevÊrk styrtede sammen, sÄ jeg, at kÊrligheden slet ikke boede i det rum. Men vÊggene var tapetseret med afhÊngighed. Og vi troede, det var kÊrlighed. Men i det rÞde rum er der ingen mÊlkekartoner. Der er heller ikke stokroseidyl og romantiske forestillinger. Der er bare kÊrlighed og tillid. Og en evig ild, der brÊnder.
Men jeg har set, at jeg kun kan komme ind i det rÞde rum. Hvis jeg kan vÊre alene.«