Virtus har problemer, dels med tre store drønnerter i spillelærerens port, dels med klassekammeraterne Birger og Edvin. Og endelig med morgen-havre-grøden, som får ham til at tænke på boblende kviksand, der suger alt ned i dybet.
Men en dag får Virtus en makker, og selv om man er en snot-umulig dreng, kan man godt være en god makker.