I 2017 oplevede Martin Fluri en skelsættende begivenhed. Hvad der præcis skete, er han ikke selv til fulde klar over, men at der var et før og et efter står klart i hans bevidsthed.
Før hændelsen var hans liv fyldt med trangen til at stræbe efter en spirituel højere bevidsthed, at finde sig selv og passe ind i et ordnet verdensbillede.
Efter hændelsen indså han, at den tidligere stræben var et spind bundet i hans egen hjerne, i hans egne tanker, der havde holdt ham i en stræben, der var kulturelt betinget, men som trak ham bort fra det at være menneske og være forbundet med sine medmennesker.
Dermed mistede tanken sit greb om ham og han blev sat fri til at være et menneske, uden spirituel stræben og med en viden om, at alle problemer og idéer om orden var konstruktioner, der ikke havde hold i virkeligheden.
Tanken blev ikke længere hans herre, men i stedet hans tjener i det daglige.
