Bogens fÞrste del, PortrÊt af en usynlig mand, har den traditionelle erindrings klare karakter og omhandler Austers tanker ved sin fars dÞd. Efter farens fredelige dÞd af et hjerteslag forsÞger Auster ikke blot at genfinde, men nÊrmere opfinde den far, der aldrig afslÞrede sig, mens han levede. Faren forblev en gÄde til sin dÞd, en mand der aldrig var til stede for sig selv eller andre og derfor heller ikke kan genopstÄ i erindringen. Han var en usynlig mand. Men i eftersÞgningen af sin fars, og dermed sin egen, identitet kommer Auster ved et tilfÊlde pÄ sporet af en gÄde, der hviler som en forbandelse over familien og tilbyder, om ikke en forklaring, sÄ dog en fortolkningsramme til farens fremmedgÞrelse.
I bogens anden del, Erindringens bog, skifter perspektivet til Austers betragtninger over sin egen rolle som far. Essayets "hovedperson" A reflekterer over adskillelsen fra sin egen sĂžn, sin egen dĂžende bedstefar og over fortĂŠllingens og skriveprocessens natur.
"Opfindelsen af ensomhed er bÄde visionÊr og varm, mystisk og dog yderst menneskelig i sit indhold, der nÊsten siger det hele om at vÊre sÞn og far - og mand".
- Bo Tao Michaëlis, Politiken.