Året er 1946, Anden Verdenskrig er forbi, og fra alle vegne på Jorden krydser unge kvinder oceanerne for at slutte sig til de mænd de efter kun få ugers bekendtskab giftede sig med under krigen. I Sydney går fire unge kvinder om bord på hangarskibet HMS Victoria for at sejle til England, og kaptajn Highfield har nervøse trækninger i ansigtet længe før skibet indleder sin lange sørejse. For Margaret, Avice, Jean og Frances er kun fire blandt 650 andre krigsbrude og mere end et par tusinde mænd, og turen kommer til at vare mange uger!
Højgravide Margaret er ved at få kolde fødder. Ikke blot forlader hun alt hvad hun kender og elsker, hun synes også hun ligner en hval, og det var vel ikke det hendes mand Joe havde regnet med da han giftede sig med hende.
Elegante Avice får sig noget et chok da hun opdager at hun skal dele en lillebitte kahyt sammen med tre andre kvinder på et hangarskib. Hun havde så bestemt haft indtryk af at transporten ville foregå under mere bekvemme forhold.
Teenagepigen Jean rejser for at slippe ud af den fælde hendes sociale omstændigheder er ved at klappe sammen om hende. Hun er lidt vild og roder sig ofte ud i situationer hun ikke kan overskue.
Sygeplejersken Frances er den eneste af de fire kvinder i kahytten der har oplevet krigens rædsler. Frances er ekstremt reserveret og har meget svært ved at klare de trange forhold om bord. Den eneste lise hun kan finde, er oppe på hangardækket om natten hvor hun alene, midt ude på det vidtstrakte hav, kan sidde og gruble over den hemmelighed hun af alle kræfter forsøger at forhindre andre i at få kendskab til.
Pressen skriver:
”En oplysende efterkrigsroman tilsat et strøg af kærlighedsromanens ingredienser. Perfekt som sommerferielæsning-” – Jyllands-Posten
”Det er sagt før, og sandt er det: Virkeligheden fortæller ofte de allerbedste historier. Det gælder i hvert fald historien om det engelske hangarskib HMS Victoria.” – Ugebladet Søndag
