Da en mand bliver fundet død i den bunker, han har indrettet i kælderen under sit hjem i Aarhus, ligner det umiddelbart en tragisk afslutning på et liv præget af frygt for alt det, der kan gå galt.Men politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi opdager hurtigt, at den døde havde gode grunde til at være bange. Kort før sin død var han kommet på sporet af noget, han mente kunne få alvorlige konsekvenser.Ved gerningsstedet finder den unge journaliststuderende og podcaster Mille Vinter et emblem, som hun samler op uden at fortælle det til politiet. Hun aner ikke, at fundet kan bringe hendes liv i fare. Da hun kort efter forsvinder, bliver det klart, at nogen er villige til at gå langt for at beskytte deres hemmeligheder.Samtidig begynder journalist Anne Larsen at grave i en række uforklarlige dødsfald og et hemmeligt projekt, som nogen gør meget for at holde skjult.I København begynder departementschef Sara Kappel at modtage truende beskeder, uden at hun forstår hvorfor. Da hun kommer i besiddelse af oplysninger, hun aldrig skulle have set, går det op for hende, at ikke kun hun selv, men også hendes familie kan være i fare.Sporene fører ind i et miljø af preppere, hvor frygten for krig og sammenbrud har fået nogle til at gå langt længere end andre. For hvad sker der, når frygten for katastrofen bliver farligere end katastrofen selv?













