"Hajime møder sin eneste ene, pigen Shimamoto, da de begge er tolv år, men han mister hende igen. Han begår den fatale fejl at give slip på hende i teenagealderen for først at møde hende mange år senere, da de begge er kommet op i trediverne. En dag sidder hun pludselig i hans jazzbar, fuld af mystik og hemmeligheder og med dybe sår i sjælen. ”Lidt hen ad danske film som ‘Okay’ eller ‘Den eneste ene’.
Og så er den dog så langt mere poetisk og tænksom, så eksotisk japansk: hård, skrøbelig, yndefuld.”
Jyllands-Posten"
