Rom blev den 21. april 753 f.Kr. grundlagt i vold og har gennem kongetid, republik og kejsertid været skueplads for store voldsomheder.
De første romerske kejseres historie under Augustus og Tiberius, Caligula, Claudius og sluttelig
Nero er en fortælling, der er malet i såvel blod som guld, og som altid vil vække både imponeret undren og utrolig rædsel. Det må siges om disse kejsere, at skønt de ikke var guddommelige, har de gennem deres gerninger gjort sig udødelige.
Naturligvis var samfundets struktur i Romerriget meget anderledes end i vore dage med slaver og manglende demokrati. Det store romerske samfund stillede rigdom og fattigdom overfor hinanden på en utiltalende måde.
De første fem kejsere, der som efterfølgere til Julius Cæsar kom af den samme familie, evnede på hver sin måde at skabe en legende om sig selv og løftede derved såvel Julius Cæsars hus som det store Romerrige til en højere anseelse end den rent dødelige, skønt deres liv var både dramatisk og i mange henseender frastødende med kejsere, der i høj grad må betragtes som galninge og stakler.