Hendes læber føltes som en fjer kildede min hud. "M-magi? Amelia, du er ikke ... Jeg mener ikke du ... "Hun var ikke en heks! Hvad var hun i gang med som hun forstod? Min ånde var blevet lidt tungere og jeg klynkede. "Vi kan. Mig, du, Virginia ... "Hun mumlede og nåede op, strøg min kind forsigtigt. "Føles det ikke rigtigt? Vi kan faktisk være noget, Mary! I stedet for kedelige gård piger. Er det ikke det, vi har ventet på« »Jeg mener, godt ..." Jeg var ikke meget god med ord på det tidspunkt, og jeg var frygtelig ophidset af min egen bedste ven! "Det ville være interessant '..." Indrømmede jeg blidt og lukkede mine øjne. "Så behøver vi ikke handle så dumt!" Hun fniste og pludselig var hendes læber imod mine. Hun kyssede mig! Og det var langt.