Klump og vennerne har været ude for noget af et stormvejr og befinder sig nu på Skildpaddeøen, hvor de mistede kontakten med skibet Mary.
Klump og vennerne må derfor bygge et nyt skib, men først må de finde et sted at bo på Skilpaddeøen så længe. Med Klumps gode idéer og alle vennernes hjælp skal vi nok få vennerne til søs igen hurtigt.
Dette er syvende bind i den originale samling om Rasmus Klump og alle hans venner.
Carla Hansen (1906-2001) var en dansk forfatter, der sammen med sin mand, tegneren Vilhelm Hansen (1900-1992), især er kendt som skaber af den populære tegneserie om Rasmus Klump. Tegneserien startede som en avisstribe, men blev hurtigt så populær, at den udkom i bogform i flere lande. Carla og Vilhelm Hansen nåede at udgive over 40 bøger om den elskede bjørn.