(1)

Skynd dig langsomt

Livre numérique


Travle telefoner. En hystorisk fax.

Ingenting kan vente. Alt skal være straks.

I går gælder ikke, kun dette minut

for alting haster – vores liv er akut.

Men skønt man påstår at arbejde adler

så rider ingen af os samme dag vi sadler.

Det er iøvrigt yderst sjældent at vi rider.

Det skyldes simpelthen at ingen af os gider.

Næh, det er mere sundt at rive en dag ud

af sin kalender så man end’lig er lidt bagud.

Vores liv er ikke nogen hastesag

for i morgen er der atter en dag.

SKYND DIG LANGSOMT indeholder tekster til CD’en af samme navn med Benny Andersen, Povl Dissing og Jens Jefsen.