Alohomora

Série • 85 livres

Dagens Lumos-afsnit er dedikeret til alletiders magiske objekt, nemlig Røverkortet - eller Maurauder's Map, som kortet hedder på engelsk. Kortet er interessant at granske nøje, fordi det spiller en central rolle i Harry Potter-serien og er meget mere end blot et magisk kort over Hogwarts.

Først skal vi tale om, hvordan kortet er blevet til. Herunder kommer vi bl.a. nærmere ind på kortets magi, og hvordan det virker.

Derefter zoomer vi nærmere ind på kortets ophavsmænd. Vi kommer bl.a. til at diskutere kortets navn, og hvilken ånd som kortet, via sit ophav, kommer til at repræsentere i historien.

Til sidst samler vi trådene, når vi skal se på kortets funktion i historien og dets symbolske betydning. Her runder vi også de potentielle etiske overvejelser man måske kunne gøre sig, når man er bruger af Røverkortet.

I Hedvigs hjørne diskuterer vi Biancas spørgsmål om Filchs rolle som Fuser på Hogwarts i seriens sidste bog.

Inspiration til videre læsning:

Marauder's Map | Harry Potter Wiki | Fandom

Harry Potter | The Marauder’s Map | Wizarding World

Homunculus - Wikipedia

Marauder Definition & Meaning - Merriam-Webster

Alohomora

Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?

I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.

Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.

Følg med på Facebook: Alohomora

Følg med på Instagram: alohomorapod

Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.

Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.