Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.