Fedeabe holder fanen højt, selvom det er vinterferie. I Vejle er boligområdet "Løget" et dejligt sted at bo - og så betyder det altså ikke noget, at det tilfældigvis også er havnet på en ny ghettoliste. Preben fra Brabrand var ensom, men det lokale vaskeri blev hans redning. Og flyttemanden Bent og sønnen Gabriel er dagens mænd på gaden, og det er ikke så lidt, de har planlagt for deres vinterferie.
Fedeabes Fyraften
Hold fyraften med Fedeabe – som Anders Lund Madsen kalder sig på Twitter. Fedeabes Fyraften er programmet til dig, som tager hjem fra arbejde, og stadig mangler noget før du kan sige til dig selv, at lige præcis denne dag ikke blot var endnu en ligegyldig trædesten på vej mod graven - men derimod en dag, som var værd at gennemleve. Fordi den er fuld af oversete mirakler og undertrykte tragedier. Og fordi den betyder alverden for nogen. Fedeabe vil have, at den også skal betyde noget for alverden.
Anders Lund Madsen er uddannet journalist, men er mest kendt for sin medvirken i Zirkus Nemo med Søren Østergaard, De Sorte Spejdere med Anders Breinholt og som vært på Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen. Sammen med sin bror Peter Lund Madsen har han optrådt med flere shows på Bellevue Teatret og i Bremen




















