I november 1948 bliver den polsk-jødiske fotohandler Wladimir Pinski fundet myrdet i sin forretning i København. Han er blevet slået ned bagfra med en økse, mens han arbejdede ved sit skrivebord. Foran ham ligger 24 glasplader med blomstermotiver – et mystisk spor, som politiet aldrig har kunnet forklare. Hvem afleverede dem? Hvor kom de fra? Og har de noget med mordet at gøre? I dette afsnit af Forbrydelsens Genstande fortæller værterne Camilla Sager og Frederik Strand historien om et af efterkrigstidens mest omtalte uopklarede drab med udgangspunkt i de glasplader, der blev fundet på gerningsstedet.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Fotohandlerens hemmelighed – hvem myrdede Wladimir Pinski?
Kirjoittanut Frederik Strand






















