Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luther atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og klar udgave. Luther fremsætter heri sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser.
Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539. Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.
