Unge Jerry Challoner tilbyder en ung, overlæsset kvinde et lift hjem, men efter at have sat hende af ved døren, hører han skud fra huset. En velhavende og velbegavet mand er myrdet under mystiske omstændigheder. Challoners far, en aldrende og erfaren detektiv fra Scotland Yard, borer i sagen, men støder ustandseligt mod en mur af hemmelighedskræmmeri.
Alle har et eller andet at skjule, men efterhånden løftes så meget af sløret, at han kan danne sig en teori. Challoner er i mellemtiden blevet forelsket i kvinden og prøver derfor at overtale sin far til at opgive sagen, da han er alvorligt bange for, at hun er involveret. Men gamle Challoner opgiver ikke så let ...
"Margery Allingham skiller sig ud som et strålende lys."
– Agatha Christie
Margery Allingham (1904-1966), engelsk kriminalforfatter og en af De Fire Store fra krimigenrens Golden Age. De Fire Store bestod af Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ngaio Marsh og Margery Allingham. Sammen med bl.a. Ronald Knox og G.K. Chesterton var de medlemmer af den kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham er mest kendt for sin serie med gentlemandetektiven Albert
Campion.